Gode vilkår skaber bedre vilkår – og omvendt

Artikel: Anders Schou

Del på facebook
Del på email
Vi skal have gang i en god cirkel, hvor gode vilkår på FOA-arbejdspladserne gør det lettere at tiltrække uddannede kollegaer, som kan gøre hverdagen lettere.

Problemerne hænger sammen, og det gør løsningerne også, når det gælder FOA-medlemmernes arbejdsvilkår.

– For eksempel så er det jo sådan, at hvis vi vil have et lavere sygefravær, så skal vi have et bedre arbejdsmiljø. Og det kræver flere ressourcer, så FOA-arbejdspladserne kan ansætte flere kollegaer. Og netop gode forhold er jo også nødvendige for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, forklarer FOA Århus formand, Inge Jensen Pedersen.

Der er altså brug for at skabe gode cirkler på arbejdspladserne, hvor det modsatte alt for ofte er tilfældet. For få ressourcer skaber et belastende arbejdsmiljø, der udløser et højt sygefravær og gør det svært at rekruttere til området.

– En af løsningerne er, at deltidsansatte reelt får ret til fuldtidsansættelse, og at løst ansatte bliver fastansatte, siger Inge Jensen Pedersen.

Inge Jensen Pedersen, formand, FOA Århus.

Flere på fuld tid
På landsplan har de offentligt ansattes fagforbund i Forhandlingsfællesskabet aftalt med arbejdsgiverne i Kommunernes Landsforening og Danske Regioner, at man i fællesskab skal gøre en indsat for at fuldtid bliver normen på offentlige arbejdspladser.

Lokalt har en stor arbejdsgiver, Region Midtjylland, besluttet, at alle stillinger fremover bliver slået op som fuldtidsstillinger. Ingen bliver tvunget op i tid, men i første omgang får allerede ansatte SOSU-assistenter og sygeplejersker ret til flere timer eller fuld tid, hvis de ønsker det.

– Det er positivt, at regionen nu gør noget aktivt for at skabe flere fuldtidsjob, og vi håber, at regionalt ansatte fra andre faggrupper også snart får en reel ret til at komme på fuld tid, siger Inge Jensen Pedersen.

Der er også brug for, at de lokale kommuner tager tilsvarende initiativer, og FOA Århus har indgået en aftale med Aarhus Kommunes magistrat for Sundhed og Omsorg, som giver ansatte mulighed for at prøve fuldtid.

Jette Ohlsen, formand, Social- og sundhedssektoren i FOA Århus.

Aftalen er frivillig og indebærer, at en medarbejder med 32 timer gennemsnitligt om ugen kan få løn for 37 timer i ca. tre måneder, hvis medarbejderen udover arbejdet modtager 5 timers kompetenceudvikling. Efter de tre måneder kan medarbejderen vælge, om vedkommende herefter vil arbejde fuldtid eller vil tilbage på de 32 timer.

– Det er en god måde, hvor medarbejdere både kan prøve fuldtid og få kompetenceudvikling, siger Jette Ohlsen, der er formand for Social- og sundhedssektoren i FOA Århus.

Flere uddannede
FOA Århus og Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune har indgået en uddannelsesaftale for husassistenter og ufaglært social- og sundhedspersonale. Aftalen betyder, at medarbejdere fra de to grupper stiger mindst et løntrin, hvis de uddanner sig til serviceassistenter, social- og sundhedshjælpere eller social- og sundhedsassistenter.

Medarbejderne kan uddanne sig på fuld løn, hvis de er kvalificerede og fyldt 25 år, så længe der er penge tilbage i puljen ”Fra ufaglært til faglært”, som blev aftalt ved overenskomstforhandlingerne. Medarbejdere under 25 år kan tage uddannelsen på almindelig elevløn.

– Det er en rigtig fin mulighed for at blive faglært på gode vilkår, vurderer formanden for Kost- og servicesektoren i FOA Århus Ulla Warming.

Ulla Warming, formand, Kost- og servicesektoren i FOA Århus.
Jack Hougård Kristensen, formand, Pædagogisk Sektor i FOA Århus.

På Aarhus Kommunes børn- og ungeområde, ser det ud til at pædagogmedhjælpere vil få en skærpet ret til at uddanne sig til pædagogiske assistenter.

– Kommunen laver en anderledes procedure, og jeg forventer, at det vil gøre muligheden mere tilgængelig, siger formanden for Pædagogisk Sektor i FOA Århus, Jack Hougård Kristensen.

Politisk ansvar for vilkårene
Hyppige strukturændringer kan skabe pres på FOA-arbejdspladserne. Et eksempel er teknisk-serviceområdet i Aarhus Kommune, hvor de ansatte på skolerne nu også skal stå for teknisk service på de nærliggende daginstitutioner. Og selvom den ændring endnu ikke er faldet helt på plads, så skal området nu også slåes sammen med teknisk service på plejehjemmene og andre institutioner, så der opstår en fælles kommunal ejendomsservice på tværs af magistratsafdelingerne.

– Folk ved ikke, om de er købt eller solgt, og hvordan det skal komme til at fungere, og den usikkerhed skader arbejdsmiljøet, understreger formanden for Teknik- og servicesektoren, Bente Mikkelsen, der i det hele taget opfordrer arbejdsgiverne til at reflektere mere over, hvilke konsekvenser deres beslutninger får. 

– For eksempel kan børnene på nogle specialinstitutioner reagere meget kraftigt, hvis de pludselig oplever, at der er voksne på institutionen, som de ikke kender, siger Bente Mikkelsen.

Bente Mikkelsen, formand, Teknik- og servicesektoren i FOA Århus.

I Østjyllands Brandvæsen oplevede hun et eksempel på, at arbejdsvilkårene blev meget bedre netop, fordi politikerne i bestyrelsen tog ansvar. De udskiftede direktøren, da der var store trivsels- og samarbejdsproblemer.

– Der var en politisk ledelse, som skabte ro på arbejdspladsen, og vi og vores tillidsrepræsentant har nu en god dialog, siger Bente Mikkelsen.

FOA Århus næstformand Mette Fuglsig Schjødt ser et behov for, at politikerne tager et ansvar, når Aarhus Kommunes centrale samarbejdsudvalg, FMU, FælllesMed-udvalget, har fokus på trusler og chikane mod medarbejderne – også når det sker digitalt.

– Jeg synes, byrådspolitikerne skal tage arbejdsgiveransvaret på sig og melde klart ud i offentligheden, at den slags ikke er OK, og at vi skal opføre os ordentligt overfor hinanden, siger hun og ønsker samtidig, at der er en forståelse for, at de vilkår kommunen byder borgerne også har betydning for, om der sker en forråelse.

Mette Fuglsig Schjødt, næstformand,  FOA Århus.

På dagplejeområdet ser Jack Hougård Kristensen frem til, at Aarhus Kommune vil analysere området, som færre forældre vælger, selvom tilfredsheden er stor blandt de, som har valgt dagplejen. Området har også rekrutteringsproblemer.

– Vi er med i arbejdet, som vi håber på, vil forbedre dagplejen, siger han.

På Aarhus Universitetshospital er serviceafdelingen og forsyningsafdelingen blevet slået sammen til en service-og forsyningsafdeling. Det har betydet en ny ledelse og en ny ledelsesstruktur.

– Foreløbig er der gode takter. Det ser ud til, at ledelsen aktivt vil udvikle området og lade service- og forsyningsafdelingen tilbyde hospitalsafdelingerne opgaveløsninger, der aflaster plejepersonalet. Der er også en vilje til at løse problemer, når de opstår, siger Ulla Warming.

Ledelsesproblemer
I det private plejefirma, Berits Hjemmepleje oplevede de ansatte først ledelsesproblemer, hvor medarbejdere ikke fik den nødvendige oplæring. Så koksede lønnen, og de ansatte besluttede at gå til FOA Århus med deres problemer. Derefter beskyldte ledelsen ni sygemeldte ansatte for at lave en kamufleret strejke. Først blev de ansatte idømt bod og skærpet bod, men der er senere indgået forlig i arbejdsretssagen. Forligets indhold må ikke oplyses, men det indebærer, at ingen medlemmer skal betale bod eller på anden måde lider et økonomisk tab.

Fagbladet FOA Århus beskrev forholdene, og det betød, at Sundheds- og omsorgsudvalget i Aarhus Kommune havde Berits Hjemmepleje på dagsordenen. Efter artiklen blev ledelsen i firmaets Århus-afdeling udskiftet, og udvalget har vurderet, at kommunen aktuelt har tillid til firmaet.

– Vi forventer, at kommunen fremover vil holde godt øje med firmaet. Der er mange ufaglærte, og der er brug for et tilsyn med, at de har de nødvendige kompetencer, understreger Jette Ohlsen.

Kildemosens brud på OK
På Kildemosen, Samsø Kommunes plejeboliger, har der været flere brud på overenskomsten. Lederen havde to gange på 14-dage kommet med nye arbejdsplaner, og da folk skal kende deres arbejdsplaner med fire ugers varsel, betød det mistede fridage, mistede hviledage og for kort varsel. Lederen havde også bedt nogle arbejde mindre i weekenden, så de gik ned i løn. Overenskomstbruddene har naturligvis haft økonomiske konsekvenser for kommunen.

FOA Århus og BUPL Århus har trukket sig fra en arbejdsgruppe om sprogscreening af århusianske dagtilbud-ansatte. Det er sket, efter chefteamet i Børn og Unge uden drøftelse med fagforeningerne har besluttet, at deltagerne i sprogundervisning ikke længere blot skal gøre fremskridt, de skal også nå et bestemt niveau, der svarer til 9./10.-klasse-trin. Samtidig blev målgruppen for sprogscreening udvidet fra dagtilbuddene til også at omfatte dagplejen, pædagogiske ledere og skoler.

Børn og Unge-forvaltningen i Aarhus Kommune bad i første omgang dagtilbudslederne udpege medarbejdere, hvis danskkundskaber skulle screenes, så forvaltningen kunne sikre, at de er tilstrækkelige.

– FOA Århus har deltaget i arbejdsgruppen for at sikre en ordentlighed i processen. De udpegede medarbejdere har som oftest været ansat længe, uden at arbejdsgiveren har sat spørgsmålstegn ved deres sproglige kompetencer. Arbejdsgiveren har derfor et ansvar for situationen, og at medarbejdernes sproglige kompetencer kan leve op til arbejdsgiverens krav, understreger Jack Hougård Kristensen.

I arbejdsgruppen har der tidligere være talt om, at de berørte medarbejdere skal gøre fremskridt, når de får sprogundervisning, men chefteamet har altså nu skærpet dette krav udenom arbejdsgruppen.

Fagforeningerne har derfor trukket sig og vil nu koncentrere sig om at hjælpe de enkelte medlemmer, der måtte komme i klemme.

Forsvar arbejdsvilkårene i hverdagen
FOA Århus aftaler med arbejdsgiverne er et godt udgangspunkt for at sikre, at der er ordnede forhold, når det gælder arbejdstid og andre arbejdsvilkår. Men alle medlemmer må også være bevidste om, at det er nødvendigt at stå fast på sine rettigheder, hvis nogle foreslår, at man ser stort på reglerne.

– Har man for eksempel en gang accepteret at arbejde over gratis, så vil lederen forvente, at det sker igen. Og at andre også gør det, ligesom forventningen kan sprede sig til andre arbejdspladser. Så det er utroligt vigtigt, at ting ikke begynder at skride i hverdagen, understreger Inge Jensen Pedersen.