Hjælp FOA Århus med at sætte fokus på ulighed

Foto, video og tekst: Peter Justesen

FOA landsdækkende sætter over de næste mange måneder fokus på ulighed. Det gør vi også i FOA Århus, hvor formand Inge Jensen Pedersen og næstformand Mette Fuglsig Schjødt i nye videoer fortæller, hvilke krav der bør være med til de næste overenskomstforhandlinger.

Løn og pension er nogle af de vigtigste indikatorer på lighed i et samfund. Hvor stor en del får de lavestlønnede i forhold til de højestlønnede. FOAs medlemmer har i mange år været en del af de lønmodtagere, der har fået de mindste stigninger i løn, og pensionsdelen halter også efter. FOA har fået Arbejdernes Erhvervsråd til at regne på, hvordan indkomstudviklingen har været for forskellige lønmodtager-grupper. Her er det tydeligt, at det gennemsnitlige FOA-medlem har fået mindre. Fra 2010-2019 er stigningen for et FOA-medlem kun på 5,3%, mens eksempelvis gruppen af “Andre lønmodtagere” er steget 10,0%, og “Lønmodtagere med ledelsesarbejde” er steget 20,4%. 
Du kan læse mere om kampagnen ”Mere lighed løfter os alle” her

Indkomstudviklingen i procent 2010-2019 for det gennemsnitlige FOA-medlem og andre lønmodtagere

Del gerne dette spot hvor Inge Jensen Pedersen forklarer om ulighed i løn. Spottet kan deles ved at afspille til slut og så trykke på deleknappen til Facebook, Twitter eller LinkedIn.

Del gerne dette spot hvor Mette Fuglsig Schjødt forklarer om ulighed i pension. Spottet kan deles ved at afspille til slut og så trykke på deleknappen til Facebook, Twitter eller LinkedIn.

Uligheden stigende

Det danske samfund har altid været kendt for stor lighed, men siden slutningen af 80’erne er det gået den forkerte vej, og det kan mærkes på alle områder; løn, forbrug, uddannelse, sundhed og pension. 

De sidste måneder er priserne også steget eksplosivt på benzin, varme, el, fødevarer og andre forbrugsgoder, og det er især de lavestlønnede med det mindste rådighedsbeløb, som mærker de mange prisstigninger. 

FOA vil gerne løfte ligheden i Danmark, og det handler ikke kun om de næste overenskomstforhandlinger. Det handler også om hvilket samfund, vi gerne vil have om 10 år. De sidste knap tre årtier er det nemlig gået den forkerte vej. 

Den såkaldte gini-koefficient er grundlæggende et udtryk for, hvor lige et samfund vi har. Gini-koefficienten er et indeks mellem 0 og 100, hvor 0 svarer til, at alle personer i et samfund har den samme indkomst, mens en gini-koefficient på 100 betyder, at en enkelt person har hele indkomsten. I 1987 var gini-koifficienten på 22,07. I 2020 var den steget til 29,72. Det betyder, at færre personer har fået flere penge og flere har fået færre penge. Det viser også tydeligt, at uligheden er steget. 

Udvikling gini-koefficienten 1987-2020. Danmarks Statistik.

Formanden har ordet: Ordentlig velfærd kræver ligeløn
Lokale aktiviteter mod ulighed
Hjælp FOA Århus med at sætte fokus på ulighed
Efteruddannelse på gode vilkår
Oversigt alle fagblade

Hvis du har en god historie, så skriv en kort meddelelse til os. Send gerne dit telefonnummer, så kan vi hurtigere kontakte dig.

Kolofon:

Ansvarshavende redaktør:
Mette Fuglsig Schjødt, formand, FOA Århus
Email: mefu@foa.dk
Telefon: 4697 3212
Mobil: 2968 4111

Opsætning og drift af fagbladet-foa-aarhus.dk
Peter Justesen
Email: peju@foa.dk
Telefon: 4697 3234
Mobil: 2622 3846

Meld en kollega ind - og få et gavekort

Forhandlingerne om overenskomsten nærmer sig. Dem, der er medlem senest 1. februar 2024, er sikret penge, hvis det ender med strejke eller lockout.

Du er godt på vej mod et gavekort på 300 kroner, når du anbefaler en kollega et medlemskab af FOA.

Sådan bliver din kollega medlem

Lad din kollega melde sig ind online eller bestil et opkald til vedkommende. I begge tilfælde skal dine kontaktinfo oplyses for at du – som anbefaler – kan få et gavekort.

Formanden har ordet: Generalforsamlingsgaranti
Ny struktur i Sundhed- og Omsorg kan give problemer
Vi stod sammen som TR-gruppe
Tillidsrepræsentanter på tværs
Se dagsorden til generalforsamling i april her
Oversigt alle fagblade