En af dem er social- og sundhedsassistent Joan Nissen Lund fra Lystrup, der har været med siden 2002, hvor Ladywalk blev afviklet i Århus for første gang.
– Jeg synes, det er en god tradition. Jeg har også en kollega, og vi følges hvert år, også selv om hun er gået på pension. Hvad er det, der er godt ved det? Det er at komme ud og røre sig, det er rart. Og så også at gå med alle de kvinder, det synes jeg er dejligt. Og så har jeg også min datter med, så det er hyggeligt, fortæller hun.