Nært samarbejde med tillidsrepræsentanterne

Af: Anders Schou-Hedegaard

FOA Århus nye formand Mette Fuglsig Schjødt ønsker en tæt dialog med fagforeningens tillidsrepræsentanter.

– Tillidsrepræsentanterne skal være mere sammen med os inde i afdelingen og være mere sammen med hinanden, så vi i fællesskab kan udvikle fagforeningen, siger Mette Fuglsig Schjødt.

FOA Århus generalforsamling valgte 20. april den tidligere næstformand til formand, og hun har konkrete bud på, hvordan samarbejdet med tillidsrepræsentanterne kan blive tættere.

– Vi vil i god tid planlægge, hvornår vi skal mødes med tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter. Det er målet, at der ligger en plan, der rækker et godt stykke ud i fremtiden, siger Mette Fuglsig Schjødt.

Hovedforhandlere

I den seneste tid har tillidsrepræsentanterne fået en central rolle, når det gælder lokallønsforhandlingerne i Aarhus Kommunes magistrater for Sundhed og Omsorg samt Social og Beskæftigelse, og erfaringerne herfra har været gode.

– Så den måde at forhandle på, skal vi også begynde at bruge på de andre arbejdspladser – regionen, de andre magistrater og kommuner. Tillidsrepræsentanterne skal have rollen som hovedforhandlere på de arbejdspladser, de repræsenterer, understreger Mette Fuglsig Schjødt.

Afdelingen skal støtte tillidsrepræsentanterne og levere viden om lønstatistik og overenskomster og sammen med tillidsrepræsentanter aftale strategi og mandat, og tillidsrepræsentanterne skal sikre, at medlemmerne er involveret i forhandlingsforløbet, forklarer hun og bruger en fodboldsammenligning:

– Tillidsrepræsentanterne skal spille på midtbanen og også gå med frem og score, mens vi i afdelingen især skal sikre, at modstanderne ikke scorer.

Og ligelønnen får vi mest solidarisk, hvis lønstigningerne bliver givet med samme kronebeløb til alle og ikke samme procent

Mette Fuglsig Schjødt, formand, FOA Århus

Organisering

FOA Århus har i det sidste år haft et såkaldt organiseringsprojekt, hvor udvalgte tillidsrepræsentanter har lært nye måder at præsentere fagforeningen på, når de henvender sig til kollegaer, der ikke er medlemmer af FOA Århus.

Fagforeningens bestyrelse har besluttet, at organiseringsprojektet fortsætter, så flere tillidsrepræsentanter kan deltage. Planlægningen af andet forløb er netop gået i gang. Der er lavet grundige evalueringer af første forløb og på den baggrund vil formen nok være lidt anderledes.

– I en større del af forløbet vil tillidsrepræsentanterne formentlig være delt i mindre grupper, hvor de kan inspirere, støtte og lære af hinanden, fortæller Mette Fuglsig Schjødt.

OK24

FOA Århus tillidsrepræsentanter bliver også centrale op til – og under – OK24.

Allerede 8. juni 2023 holder FOA Århus et møde for alle tillidsrepræsentanter. Her deltager også Thomas Enghausen, som er næstformand i forbundet, FOA på landsplan.

– Her kan tillidsrepræsentanterne få et godt udgangspunkt for at gå ud og snakke overenskomstkrav med deres kollegaer, og efter sommerferien samler vi så arbejdspladsernes krav, inden FOA Århus fortæller forbundet, hvad vi mener, at FOA skal slås for næste forår, forklarer Mette Fuglsig Schjødt.

Hun mener selv, at ligeløn for de lavtlønnede kvindedominerede fag bør være i fokus:

– Og ligelønnen får vi mest solidarisk, hvis lønstigningerne bliver givet med samme kronebeløb til alle og ikke samme procent, understreger hun og påpeger, at den kraftige inflation har ramt de lavtlønnede hårdest:

– Så der er brug for lønstigninger, der mindsker og ikke øger uligheden, som det sker, når alle får samme procentstigning.

Mette Fuglsig Schjødt fortæller, at det er vigtigt, de lavtlønnede kvindedominerede fag får et lønløft, som bliver holdt udenfor den såkaldte reguleringsordning, der sikrer en sammenhæng mellem lønningerne på det offentlige og det private arbejdsmarked.

– Ellers kan de kvindedominerede fag på det offentlige arbejdsmarked jo aldrig indhente de mandsdominerede på det private, siger hun.

Formanden har ordet: Historiens hjul drejer baglæns

Faggruppeportræt:

Holder styr på arbejdstidsregler og overenskomster

Sammen er vi stærkere:

Kom til 1. maj

Aktive seniorklubber:

Og så er der banko bagefter

Ny formand:

Nært samarbejde med tillidsrepræsentanterne

Se alle medlemsfordele her - masser af gode tilbud

Oversigt alle fagblade

Hvis du har en god historie, så skriv en kort meddelelse til os. Send gerne dit telefonnummer, så kan vi hurtigere kontakte dig.

Kolofon:

Ansvarshavende redaktør:
Mette Fuglsig Schjødt, formand, FOA Århus
Email: mefu@foa.dk
Telefon: 4697 3212
Mobil: 2968 4111

Opsætning og drift af fagbladet-foa-aarhus.dk
Peter Justesen
Email: peju@foa.dk
Telefon: 4697 3234
Mobil: 2622 3846

Meld en kollega ind - og få et gavekort

Forhandlingerne om overenskomsten nærmer sig. Dem, der er medlem senest 1. februar 2024, er sikret penge, hvis det ender med strejke eller lockout.

Du er godt på vej mod et gavekort på 300 kroner, når du anbefaler en kollega et medlemskab af FOA.

Sådan bliver din kollega medlem

Lad din kollega melde sig ind online eller bestil et opkald til vedkommende. I begge tilfælde skal dine kontaktinfo oplyses for at du – som anbefaler – kan få et gavekort.

Formanden har ordet: Generalforsamlingsgaranti
Ny struktur i Sundhed- og Omsorg kan give problemer
Vi stod sammen som TR-gruppe
Tillidsrepræsentanter på tværs
Se dagsorden til generalforsamling i april her
Oversigt alle fagblade