Det bliver – heldigvis – aldrig, som det var i gamle dage
Af Mette Fuglsig Schjødt
Mange gange ser vi fortiden gennem nostalgiens lyserøde briller, men sandheden er, at der er sket store fremskridt siden de dårlige gamle dage.
Social- og sundhedsassistent Jane Christensen fortæller i dette nummer af Fagbladet FOA Århus, hvordan hun har oplevet sine 50 år på en infektionsmedicinsk afdeling. Og noget af det mest interessante er måske, at hendes beretning ikke emmer af nostalgi, når hun sammenligner vilkårene i hospitalsvæsnet dengang og nu. Der er tværtimod sket fremskridt. Som for eksempel, at Marselisborg Hospitals patienter dengang i al slags vejr oplevede udendørs sengetransport, når de skulle flyttes mellem afdelinger – i dag foregår sengetransport indendørs på Aarhus Universitetshospitals gange.
Social- og sundhedsassistenten har også oplevet fremskridt, når det gælder tilgangen til patienterne. I dag tager behandlingen i højere grad det udgangspunkt, at patienterne er hele mennesker, end tidligere hvor fokus næsten udelukkende var på selve sygdommene.
Jeg synes også, at vi har oplevet fremskridt på arbejdsmarkedet. For eksempel var normalarbejdsugen 40 timer fra 1974 til 1987, hvorefter den frem mod 1990 gradvis faldt til de nuværende 37 timer.
Et andet eksempel er det psykiske arbejdsmiljø, som i dag er et vigtigt fokuspunkt og kan udløse erstatninger, hvis det ikke er i orden. Men det var faktisk først i 2013, at det psykiske arbejdsmiljø blev omfattet af arbejdsmiljølovgivningen.
Måske vil vi om forholdsvis kort tid undre os over, at mange engang tog den lønforskel for givet. Det synes jeg i hvert fald, at vi skal arbejde for.
Mette Fuglsig Schjødt, formand, FOA Århus
Syg sex og vold mod børn
Også uden for arbejdsmarkedet har vi oplevet fremskridt, der er så markante, at det virker underligt, at virkeligheden for så kort tid siden var så meget anderledes. For eksempel var homoseksualitet indtil 1981 på den danske sundhedsstyrelses liste over psykiske sygdomme, og først i 1990 forsvandt homoseksualitet fra FN’s verdenssundhedsorganisation WHO’s liste.
Andre eksempler er, at forældre indtil 1997 måtte slå deres børn, og at Danmark først i 1980 fik det første krisecenter for voldsramte kvinder.
Eller tag noget så banalt, men samtidig grundlæggende som det daglige brød. Mennesker på min alder kan huske, da vi kun havde to slags brød: Rugbrød og franskbrød – begge helt uden kerner. Når det gælder både næringsværdi og variation har vi nu helt andre muligheder.
Der er selvfølgelig sket mange flere fremskridt, og jeg synes udviklingen især viser to ting.
Den ene er, at verden forandrer sig og rigtig ofte til det bedre. Det skal vi huske, når vi beklagende tænker, at et eller andet nok desværre aldrig bliver anderledes. Og den anden er, at forandringer sker, når nogle vil forandringerne og kræver dem.
Så det er – for eksempel – ikke sikkert, at de kvinde-dominerede velfærdsfag i det offentlige altid vil være dårligere lønnede end mandefagene i det private. Måske vil vi om forholdsvis kort tid undre os over, at mange engang tog den lønforskel for givet. Det synes jeg i hvert fald, at vi skal arbejde for.
