Faggruppeportræt: Social- og sundhedshjælper på Samsø
Marie Zeeb arbejder på Kildemosen - Samsøes eneste plejecenter. Den lille ø har ca. 4000 beboere og mange kender hinanden og har relationer, og det kan både være en udfordring og en fordel.
Marie Zeeb er i gang med det daglige arbejde i boligenhed nr. 2. Der skal forberedes frokost, nogle beboere har brug for hjælp til at komme ud af sengen, der skal deles medicin ud til andre. Hun arbejder sammen med en anden hjælper, en social- og sundhedsassistentelev og en teamleder, der er sygeplejerske. Stemningen er afslappet blandt de ni beboere, og Marie Zeeb fortæller, at det er en god dag.
– Det varierer meget. Vores beboere har store aldersforskelle og forskellige udfordringer, men eftersom vi er øens eneste plejecenter, så bor de alle her, og der er nogle dage, hvor det er mere roligt end andre, siger hun.
"Jeg fik en glæde ved at se, at borgerne satte pris på og havde brug for min hjælp, og jeg fandt ud af, at det er et meget givende arbejde"
Havde ikke lyst til at arbejde på ældreområdet
Marie Zeeb har boet på Samsø siden hun var tre år gammel. Hun er oprindeligt uddannet bygningsmaler, men oplevede som mange andre håndværkere under finanskrisen at meget lukkede ned, og så var det pludselig svært at få arbejde.
– Jeg havde arbejdet i alt seks år inkl. lærlingetid, og var på det tidspunkt 24 år gammel. Der var intet arbejde at få, og så måtte jeg finde på noget andet, fortæller hun.
Derfor fik hun i 2011 ansættelse som social- og sundhedshjælper på Kildemosen. Undervejs har hun også været forbi hjemmeplejen, og havde også et kort ophold i en blomsterbutik, men hun vendte tilbage til Kildemosen igen for lidt over et år siden.
– Da jeg begyndte, tænkte jeg, at det ikke var et arbejde, som jeg havde den store lyst til. Jeg syntes nogle gange, det var grænseoverskridende. Jeg oplevede eksempelvis allerede efter 10 dage det første dødsfald, og det var hårdt, og der tænkte jeg, at det skulle i hvert fald ikke være noget længerevarende, fortæller hun og fortsætter.
– Men så efter et par måneder kunne jeg mærke, at det vendte. Jeg fik en glæde ved at se, at borgerne satte pris på og havde brug for min hjælp, og jeg fandt ud af, at det er et meget givende arbejde, konstaterer hun.
Det tætte lokalsamfund er både godt og skidt
Der er fire boenheder på Kildemosen, og der er lige nu 36 borgere. De fleste har boet på Samsø mange år eller hele deres liv, og derfor er der mange, som har familie på øen. Dem kender personalet også, og det er ind i mellem en udfordring.
– Vi møder dem blandt andet i Brugsen og andre steder, og så gælder det om at holde tungen lige i munden. På den ene side taler man jo med de mennesker, man kender, på den anden side må vi jo ikke sige noget, der går ud over tavshedspligten. Så det er en balancegang. Men det er også godt, at vi på den måde kender hinanden, for så er der mere at være fælles om, fortæller hun.
På arbejdet betyder det, at de ansatte ofte kender de borgere, der er på Kildemosen. Derfor er der mere at relatere til, når de skal tale med beboerne i hverdagen.
– Vi ved, hvor de kommer fra, hvem der er deres familie, hvad de har lavet før, så det er en glæde for borgerne, der på den måde kan føle sig mere trygge, forklarer Marie Zeeb.
"Det ville være dejligt, hvis nogle af kravene blev ændret, så borgerne og vi i højere grad kunne være med til at bestemme, hvad der er vigtigt"




Håber på mere frihed med ældrereform
Lige nu er der 36 beboere på Kildemosen. De får hjælp og pleje af de i alt ca. 60 ansatte, der ofte hjælper hinanden på tværs af de fire boenheder, når der er behov for det ved eks. sygdom. Mette Zeeb er glad for sine kolleger og arbejdet, men hun håber på, at den kommende nye ældrelov kan ændre på nogle af de forhold, som der er.
Regeringens ambition med ældrereformen er, at de ældre fremover skal modtage en mere værdig, nærværende og fleksibel pleje, der imødekommer netop deres behov og ønsker, og medarbejderne skal vises en tillid, som giver rum til at bruge deres faglige dømmekraft og kendskab til den ældre.
– Det ville være dejligt, hvis nogle af kravene blev ændret, så borgerne og vi i højere grad kunne være med til at bestemme, hvad der er vigtigt, siger hun.
Lige nu er hverdagen, som så mange andre steder, præget af en styring, der er forholdsvis stram, og det kunne hun godt tænke sig blev ændret.
– Jeg tror, det ville give borgerne mere glæde og det ville give personalet mere frihed og glæde ved arbejdet, slutter hun.
Indtil videre er det meningen, at den nye ældrereform skal træde i kraft fra juli 2025.