Bedre normeringer og flere uddannede
Artikel: Anders Schou-Hedegaard
Foto og video: Peter Justesen
To FOA-tillidsrepræsentanter forventer klare forbedringer på daginstitutionsområdet.
Tillidsrepræsentant Charlotte Gress fra Dagtilbuddet Ellekær er tilfreds med, at det nye politiske flertal i Folketinget vil indføre minimumsnormeringer, så der bliver grænser for, hvor få voksne, der kan være til at passe daginstitutionsbørn. Hun har selv oplevet, hvordan de på hendes arbejdsplads nogle gange kun har været to voksne til 26 børnehavebørn.
– Så kan man hurtigt blive stresset, og det smitter af på børnene, siger Charlotte Gress, som fortæller, at de daginstitutionsansatte også skal håndtere praktiske opgaver, som for eksempel at rydde op efter spisning, fortæller Charlotte Gress.
Det politiske flertals fælles forståelsespapir peger på, at vi som samfund oplever en stadig større psykisk sårbarhed blandt børn og unge. Det er baggrunden for, at den nye regering vil fremlægge en ambitiøs børneplan, der blandt andet indebærer minimumsnormeringer. Og Charlotte Gress mener da også, at der er en sammenhæng mellem trivslen blandt børn og unge, og normeringerne i daginstitutioner.
– Børn har brug for omsorg og støtte for at få et godt liv, det kan være svært at fungere, hvis man aldrig kan få øjenkontakt eller føler sig forstået. Børn kan også behøve hjælp til at kontakte hinanden, ellers kommer de måske slet ikke til at tale sammen, forklarer hun.
FOA foreslår da også, at der på børnehaveområdet højst bør være seks børn pr. voksen, mens der i vuggestuerne højest bør være tre børn pr. voksen.
Charlotte Gress har arbejdet på daginstitutionsområdet i 28 år; først som pædagogmedhjælper og siden 2005 som pædagogisk assistent.
– Jeg ville gerne have en større faglighed – vide noget mere om baggrunden for, hvordan man arbejder med børn, siger hun og fortæller, at uddannelsen for eksempel har gjort hende bedre til at observere, hvad der foregår blandt børnene.
Glad for minimumsnormeringer
Det siger forståelsespapiret om dagtilbudsområdet
Det politiske flertal bag den nye socialdemokratiske regering er blevet enige om et såkaldt forståelsespapir.
”Politisk forståelse mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten: Retfærdig retning for Danmark” siger følgende om dagtilbudsområdet:
En ny regering vil:
– Fremlægge en ambitiøs børneplan. Målet skal være at forbedre forholdene for børn og personale i daginstitutioner gennem en langsigtet investeringsplan frem mod 2025, der sammentænker normeringer, uddannelse, kvalitet og ledelse og som indeholder, at der:
– Indføres lovbundne minimumsnormeringer der implementeres i perioden frem mod 2025, således at de er fuldt indfasede i 2025. Det påbegyndes med kommuneaftalen for 2020.
– Sikres uddannelse af mere pædagogisk personale.
– Som følge af, at der indføres minimumsnormeringer, ansættes mere pædagogisk personale udover den forøgelse, der følger af det demografiske træk.
Hvis der er for lidt personale
Mere uddannet personale
Det såkaldte forståelsespapir taler netop om, at der skal sikres uddannelse af mere pædagogisk personale, og det synes hendes tillidsrepræsentantkollega Elisabeth Schjødt Hansen fra Dagtilbuddet Solbjerg, også at der er brug for.
Hun er selv efter ni år som pædagogmedhjælper søgt ind på pædagogisk assistent-uddannelsen.
– Jeg vil godt have noget mere viden og ansvar – for eksempel i forhold til forældresamarbejdet, siger hun og peger samtidig på, at man trods sin livserfaring lettere bliver usikker, når man for eksempel skal løse konflikter blandt børnene, hvis man mangler baggrundsviden.
Elisabeth Schjødt Hansen vurderer også, at der en sammenhæng mellem daginstitutionsnormeringer og børn og unges psykiske tilstand.
– For eksempel giver bedre normeringer mulighed for tage en gruppe drenge og lave nogle aktiviteter med dem, så de får nogle relationer til hinanden og måske også leger sammen, når de ikke er i institution. Nogle børn leger fint selv – andre skal have hjælp til det, forklarer hun.
En lov om minimumsnormeringer vil betyde, at der fremover vil være nedre grænse for, hvor dårlig en normering en kommune kan vælge at have i sine daginstitutioner.
Og det er nødvendigt, at Folketinget på den måde sætter en grænse for, hvilke beslutninger man lokalt kan tage på området, mener Elisabeth Schjødt Hansen.
– Jeg synes, at de længe har haft chancen for at styre det helt selv, og der er blevet sparet og sparet. Så det er nødvendigt, at der sker noget på området nu, understreger hun.
