Godt jeg kunne gå på efterløn
Bente Knudsen gik på efterløn som 60-årig. Hendes søn skal arbejde til han fylder 71.
Pensioneret sygehjælper Bente Knudsen har svært ved at forestille sig, hvordan det ville have været, hvis hun ligesom sin søn og svigerdatter skulle arbejde, indtil en pensionsalder på 71 år.
– Det er håbløst at tænke på, så ville jeg jo være ældre, end nogle af beboerne, siger hun.
Bente Knudsen fylder snart 72 år og gik på efterløn i foråret 2008; det var et halvt år efter, at hun fyldte 60 år. Mens hendes søn, der er murer og hendes svigerdatter, der er sygeplejerske kan forvente, at de skal arbejde til de bliver 71.
– Min søn synes jo, at det er helt uvirkeligt, at han skal holde til det. Han kender ingen murere, der er 71 år, forklarer Bente Jensen, som fortæller, at svigerdatteren, som er på AUH, heller ikke kan forestille sig at arbejde så længe.
Kan mærke at kroppen er slidt
Bente Knudsen har selv arbejdet siden hun var 16. Hun var først i huset og arbejdede senere som ufaglært sygehjælper, inden hun tog uddannelsen som sygehjælper, da hun var først i 20’erne. Fra 80ernes begyndelse og indtil Bente Knudsen gik på efterløn, arbejdede hun i den århusianske ældrepleje, først i hjemmeplejen og senere på plejehjem.
De mange års arbejde ville have fået konsekvenser, hvis hun lige som sønnen og svigerdatteren skulle have arbejdet til 71-års fødselsdagen.
– Så havde jeg jo måttet klø på, så længe det kunne lade sig gøre, og så have meldt mig syg, når jeg ikke kunne holde til mere. Jeg kan godt mærke, at min krop er slidt, fortæller Bente Knudsen.
"Min søn synes jo, at det er helt uvirkeligt, at han skal holde til det. Han kender ingen murere, der er 71 år"
Psykisk tungt
Da hun valgte at stoppe på plejehjemmet, var det dog især de psykiske belastninger, der gjorde udslaget. Bente Knudsen arbejdede i fast aftenvagt, hvor de var tre ansatte til 20 beboere. Hun var ofte den eneste uddannede og erfarne medarbejder, mens de to andre typisk var en ufaglært og en elev eller en vikar.
– Og så er det klart, at både de ældre og deres pårørende henvender sig til den medarbejder de kender – det vil sige mig – og så bliver det tungt, forklarer Bente Knudsen, som fortæller, at hun desuden også selv valgte at tage alle de borgere, som havde særlige udfordringer.
– Man sender jo ikke en uerfaren kollega ind til dem, som vi mere erfarne bedre ved, hvordan vi skal tackle, siger Bente Knudsen.
Den pensionerede sygehjælper fortæller, at hun var utrolig glad for selve arbejdet, mens hun til MUS-samtalerne gav sine arbejdsforhold karakteren 6 på en skala fra 1 til 10.
– Og når min leder spurgte, hvordan det kunne blive bedre, svarede jeg altid: flere uddannede og erfarne kollegaer, men som det var, blev det simpelthen for tungt til sidst, husker Bente Knudsen.
Folkepensionsaldere over 68 år er et skøn på baggund af DREAMs og Danmarks Statistiks prognose for udviklingen i den gennemsnitlige levetid for 60 årige. Skønnet i nedenstående tabel er foretaget i februar 2019.
I 2019 er folkepensionsalderen 65,5 år. Folkepensionsalderen op til 68 år er vedtaget af Folketinget.
Folkepensionsaldere over 68 år er et skøn på baggund af DREAMs og Danmarks Statistiks prognose for udviklingen i den gennemsnitlige levetid for 60 årige. Skønnet i nedenstående tabel er foretaget i februar 2019.
*Folkepensionsalderen fra 2035 er et skøn og skal først vedtages af Folketinget.
Eks. En person født 25. juni 1981 er født efter 1. januar 1979 (jf. tabel), dvs. at pågældendes folkepensionsalder mindst er 72 år. Da pågældende ikke er født efter 1. januar 1983 (næste række), er pågældendes folkepensionsalder derfor 72 år.
Al tekst til tabel og tabellen er fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutering.
Svær overgang til efterløn
Overgangen fra de mange års arbejde til efterløn var voldsom for Bente Knudsen.
– Jeg vågnede op og tænkte: Hvad skal jeg dog give mig til? Og så tilmeldte jeg mig alt muligt, indtil jeg stoppede op og tænkte mig om. Jeg spurgte mig selv: Hvad vil du bruge resten af dit liv på? Og så fandt jeg en balance med passende aktiviteter, fortæller Bente Knudsen.
I dag er hun pensionist og har typisk en eller to faste aktiviteter hver dag. For eksempel deltager hun to gange om ugen på vandrehold, hun går til møder i FOA Århus Seniorklub og synger i FOA kor, ligesom hun hver uge svømmer sammen med veninde.
– Jeg plejer at sige, at jeg aldrig har haft så travlt, siger Bente Knudsen med et smil.
alder
alder
Hvis din fødselsdato er 01-01-67 eller senere: Efterlønsalderen og folkepensionsalderen genvurderes i 2020 og herefter hvert femte år. Der kan ske forhøjelse med op til et år. Genvurderingen sker på grundlag af en eventuel forhøjelse i den gennemsnitlige levetid i Danmark.
Hvis du ikke kan blive tilmeldt efterlønsordningen efter de almindelige regler, kan du i visse tilfælde melde dig til via fortrydelsesordningen.
Din a-kasse kan fortælle dig mere om betingelserne for ret til efterløn.
Al tekst til denne tabel og tabellen er kopieret fra borger.dk
Tilbagetrækningsreformen fra 2011
Reformen indførte langt skrappere modregning i efterlønnen af folks arbejdsmarkedspensioner end tidligere. Samtidig fik folk mulighed for at få udbetalt deres indbetalte efterlønsbidrag skattefrit, hvis de opgav efterlønnen. Efter reformen er en langt mindre andel af lønmodtagerne end tidligere omfattet af efterlønsordningen.
