Ukendt OK-land

Af Inge Jensen Pedersen

OK21 bliver et ganske særligt overenskomstforløb, fordi coronasituationen påvirker det så meget.

Normalt inddrager FOA Århus og FOA på landsplan blandt andet medlemmerne ved at samle dem, og det sker på forskellige måder og tidspunkter, som selvfølgelig blandt andet afhænger af, hvordan overenskomstforløbet udvikler sig.

Men denne gang afhænger vores muligheder for overhovedet at samle folk fysisk af, hvordan coronasituationen udvikler sig. Hvor mange må vi samle? Og under hvilke betingelser? Hvor meget smitten breder sig på landsplan og lokalt vil have betydning for svaret, ligesom behandlings- og vaccinationsmulighederne.

Samtidig har coronasituationen stor betydning for FOA-repræsentanternes forhandlingssituation. Som det er beskrevet i en af bladets artikler, så betyder den såkaldte reguleringsordning, at der er en sammenhæng mellem lønstigningerne på det offentlige og på det private område. Og coronasituationen har gjort, at lønnen er steget mindre end forventet på det private. Hvornår det ændrer sig, afhænger også meget af, hvordan epidemien, behandlings- og vaccinationsmulighederne udvikler sig. Derfor er det svært lige nu at sige nøjagtigt, hvilken situation FOA-forhandlerne vil stå i.

“Vi skal have lønstigninger.

FOA-medlemmerne er lavtlønnede og skal have en lønfremgang.

Vi skal også have en bedre beskyttelse af fritiden.”

Inge Jensen Pedersen, formand, FOA Århus

Lønstigninger og sikret fritid

Under alle omstændigheder er FOA Århus udgangspunkt klart.

Vi skal have lønstigninger.

FOA-medlemmerne er lavtlønnede og skal have en lønfremgang.

Vi skal også have en bedre beskyttelse af fritiden.

Arbejdsgiverne betaler for lidt for at inddrage folks fritid, og derfor sker det for ofte. Hvis prisen var højere, ville arbejdsgiverne være mere motiverede for at organisere og planlægge arbejdet bedre.

Det står også helt klart, at FOA Århus og FOA på landsplan selvfølgelig vil inddrage medlemmerne i overenskomstforløbet på de måder, som nu passer til både corona- og overenskomstsituationen. Og selv om meget er ukendt og usikkert, så er det jo som sædvanlig til sidst medlemmerne, der skal stemme om den ny overenskomst.

Formanden har ordet: Ukendt OK-land
OK21 bliver en speciel overenskomstsituation
TR-forventninger til OK21
Oversigt alle fagblade

Hvis du har en god historie, så skriv en kort meddelelse til os. Send gerne dit telefonnummer, så kan vi hurtigere kontakte dig.

Kolofon:

Ansvarshavende redaktør:
Mette Fuglsig Schjødt, formand, FOA Århus
Email: mefu@foa.dk
Telefon: 4697 3212
Mobil: 2968 4111

Opsætning og drift af fagbladet-foa-aarhus.dk
Peter Justesen
Email: peju@foa.dk
Telefon: 4697 3234
Mobil: 2622 3846

Meld en kollega ind - og få et gavekort

Forhandlingerne om overenskomsten nærmer sig. Dem, der er medlem senest 1. februar 2024, er sikret penge, hvis det ender med strejke eller lockout.

Du er godt på vej mod et gavekort på 300 kroner, når du anbefaler en kollega et medlemskab af FOA.

Sådan bliver din kollega medlem

Lad din kollega melde sig ind online eller bestil et opkald til vedkommende. I begge tilfælde skal dine kontaktinfo oplyses for at du – som anbefaler – kan få et gavekort.

Formanden har ordet: Generalforsamlingsgaranti
Ny struktur i Sundhed- og Omsorg kan give problemer
Vi stod sammen som TR-gruppe
Tillidsrepræsentanter på tværs
Se dagsorden til generalforsamling i april her
Oversigt alle fagblade