Ordentlig velfærd kræver ligeløn
Der er i øjeblikket lokale lønforhandlinger på mange private arbejdspladser, og i FOA Århus følger vi dem med stor interesse.
De privat ansattes lønudvikling har nemlig direkte betydning for de offentligt ansattes lønudvikling, fordi den såkaldte reguleringsordning skaber en direkte sammenhæng mellem lønudviklingen i den offentlige og private sektor.
Så de privat ansatte har naturligvis vores sympati og solidaritet, når de arbejder for at bevare deres realløn. Både når de i øjeblikket forhandler lokalt og helt sikker også, når de næste år forhandler nye overenskomster centralt. For der er brug for rigtig pæne lønstigninger. Priserne stiger med rekordfart; inflationen har ikke været højere i 35 år. Det rammer alle lønmodtagere og selvfølgelig de lavestlønnede mest, når vores dagligvarer stiger i pris. Så der skal ske noget nu.
OK24
I 2024 er det offentligt ansatte, som skal have nye overenskomster. Her har vi brug for de privat ansattes sympati og solidaritet i en overenskomstsituation, hvor de offentligt ansattes opbakning i befolkningen vil blive en afgørende faktor. Vi håber, at de privat ansatte har forsvaret deres realløn, for så bliver udgangspunktet for overenskomstforhandlingerne godt.
De privat ansattes fagforeninger bør vise sympati og solidaritet, når vi og andre rejser ligelønskravet.
Inge Jensen Pedersen, formand, FOA Århus
Men det vil ikke være tilstrækkeligt, fordi FOA Århus og mange andre fagforeninger jo ser ligeløn som et centralt tema ved OK24. De kvindedominerede fag i det offentlige har et historisk lønefterslæb, når man sammenligner med de mandsdominerede i det private, og det skal væk. Den ændring kræver selvfølgelig, at de kvindedominerede fag i det offentlige udover at bevare reallønnen også får et særligt lønløft, der sker udenfor reguleringsordningen. Ellers vil de aldrig kunne indhente de mandsdominerede fag i det private.
De privat ansattes fagforeninger bør vise sympati og solidaritet, når vi og andre rejser ligelønskravet.
Privat ansatte ønsker nemlig helt sikkert kvalificerede ansatte i ældreplejen, på sygehusene, i dagtilbuddene og alle de andre steder, hvor deres børn, forældre, bedsteforældre, andre pårørende, venner og de selv har brug for ordentlig offentlig velfærd. Det kan kun ske, hvis de kvindedominerede offentlige velfærdsfag kan tiltrække kvalificeret arbejdskraft.
Og det kræver så igen ligeløn.