Foto fra Arbejdermuseet
Historiens hjul drejer baglæns
Af Mette Fuglsig Schjødt
SVM-regeringen minder os om, hvorfor vi fejrer 1. maj
Den internationale arbejderbevægelse indførte nemlig kampdagen, fordi lønmodtagerne ville arbejde i kortere tid – og siden er arbejdstiden gradvist faldet markant. Derfor drejer regeringen historiens hjul baglæns, når den stjæler store bededag og hæver den årlige arbejdstid.
Fra 1890 markerede 1. maj kampen for 8-timers arbejdsdagen, som Danmark fik i 1920. Folk arbejdede seks dage om ugen, og de 48 timer var et stort fremskridt. For eksempel havde Jernindustriens overenskomst fra år 1900 en 60 timers arbejdsuge. Siden 1920 er det flere gange lykkedes lønmodtagerne at sikre sig en kortere arbejdsuge, og vi nåede de 37 timer i 1990.
Flere feriedage har også forkortet arbejdstiden. Fra 1938 var alle lønmodtagere garanteret 2 ugers ferie, og i 2005 fik vi de nuværende seks uger.
Så det er en meget lang historisk udvikling, regeringen bryder med, når den hæver den årlige arbejdstid med en dag.
Arbejdstidens længde og 1. maj handler om, hvordan samfundets værdier bliver fordelt. Og det er en både faglig og politisk kamp, som bededagstyveriets indgreb i overenskomsterne minder os om.
Mette Fuglsig Schjødt, formand FOA Århus
Mindre arbejde – mere velstand
Gennem alle de mange år har dommedagsprofeter blæst i basuner og erklæret, at samfundet ville bryde sammen når lønmodtagerne arbejdede mindre. Og det modsatte er sket – velstanden er vokset. Forklaringen er, at produktiviteten løbende er steget. Lønmodtagerne producerer hele tiden flere og flere varer og tjenesteydelser på kortere tid. Og lønmodtagerne har så sikret sig noget af gevinsten som kortere arbejdstid, uden at de skulle gå ned i løn.
Produktiviteten falder ikke – nej, den vokser fortsat. Så når regeringen hæver arbejdstiden betyder det, at produktivitetsgevinsten skal gå til noget andet – eller nogle andre. Regeringen har da også erklæret, at den vil gennemføre skattelettelser, der især vil gavne de velhavende.
Arbejdstidens længde og 1. maj handler om, hvordan samfundets værdier bliver fordelt. Og det er en både faglig og politisk kamp, som bededagstyveriets indgreb i overenskomsterne minder os om.
Lønmodtagerne skal have bedre fat om historiens hjul, hvis vi ikke skal miste flere forbedringer. Det skal vi understrege overfor hinanden 1. maj og handle efter fremover.
