OK24 er historisk
FOA Århus formand Mette Fuglsig Schjødt er godt tilfreds, når hun ser tilbage på OK24-forløbet.
OK24 – den nye overenskomst på det offentlige område – er på flere måder historisk, og blandt andet stemmeprocenten er bemærkelsesværdig. I FOA Århus var den på 65,8, og er dermed fagforeningens højeste i nyere tid.
Selv efter den langvarige overenskomstkamp i 2008 var stemmeprocenten ikke helt så høj, nemlig på 63,8%. Siden dengang har stemmeprocenten ved overenskomstafstemningerne varieret meget og ligget mellem 30,53 i 2011 og 61,37 i 2018, mens den senest i 2021 var 54,5.
– Det er dejligt, at så mange har villet være med til at bestemme denne gang. Det er tydeligt, at medlemmerne interesserer sig for deres egne løn- og arbejdsforhold, og det giver respekt hos arbejdsgiverne, både når vi skal forhandle overenskomst igen, og når vi skal forhandle om andre emner, siger FOA Århus formand Mette Fuglsig Schjødt.
82,5 % stemte ja, mens 17,5% stemte nej blandt de FOA Århus-medlemmer, der stemte om OK24. Sammenholdt med stemmeprocenten betyder tallene, at over halvdelen af de stemmeberettigede aktivt stemte ja.
– Det er godt med en klar afgørelse, og også at så mange er så tilfredse med resultatet, at de vælger at markere deres ja, understreger, Mette Fuglsig Schjødt, der selv stemte ja.
Historisk lønløft
OK24 er også historisk, fordi overenskomsten afgørende og varigt ændrer lønniveauet for FOA Århus store medlemsgrupper på social- og sundhedsområdet. Det skyldes, at OK24 udover lønrammen på 8,8% også placerede pengene fra trepartsaftalen.
Derfor får en social- og sundhedsassistent en samlet grundlønstigning på 17% over to år, det vil sige, når OK24 er fuldt indfaset.
Det betyder, at sidst i 2025 vil en århusiansk social- og sundhedsassistent med 7 til 10 års erfaring have en grundløn, der svarer til den forventede gennemsnitsløn for en maskinarbejder eller klejnsmed i Region Midtjylland på samme tidspunkt – godt 38.000 kr. inklusive pension.
En social- og sundhedsassistent med over 10 års erfaring vil til den tid tjene noget mere end den gennemsnitlige metalarbejder, næsten 39.500, mens en social- og sundhedsassistent med 4-7 års erfaring vil tjene lidt mindre, godt 37.000 kr.
FOA Århus har ofte set på uddannelseslængde, når fagforeningen har sammenlignet offentligt ansattes løn med privat ansattes og så slået fast, at offentligt ansatte havde et lønefterslæb.
– Men når vi laver sammenligningen nu, kan vi glæde os over, at vi på det her område snart ikke halter bagud mere, konstaterer Mette Fuglsig Schjødt.
Det tager således tre år og 10 måneder at blive social- og sundhedsassistent, når man starter med grundforløbet, mens det tager fire år og seks måneder at blive maskinarbejder eller klejnsmed.
Reguleringsordningen
Mette Fuglsig Schjødt peger på, at lønefterslæbet kun er indhentet, fordi lønstigningerne fra trepartsforhandlingerne bliver holdt ude af den reguleringsordning, som sikrer, at offentligt og privat ansattes lønninger stiger i samme takt.
– For når lønningerne skal vokse i samme tempo, så kan en stor gruppe offentligt ansatte som SOSU-assistenter jo aldrig lønmæssigt indhente en stor gruppe privat ansatte som metalarbejdere. Og derfor var det helt nødvendigt, at lønløftet fra treparten blev holdt ude af reguleringsordningen, understreger hun.
Trepartsaftalen skal sikre rekrutteringen til faggrupper blandt offentligt ansatte, hvor det er særligt svært at tiltrække arbejdskraft, som social- og sundhedspersonale, pædagoger og sygeplejersker. Trepartspengene går desuden mere generelt til ansatte, der arbejder på skæve tidspunkter, det vil sige aften, nat og i weekender, fordi det også er svært at tiltrække arbejdskraft, der vil arbejde udenfor normal arbejdstid.
– Det er alt sammen fag og områder, hvor der arbejder rigtig mange kvinder, og derfor vil OK24 og trepartsaftalen få stor betydning for ligestillingen mellem mænd og kvinder, vurderer Mette Fuglsig Schjødt.
Hun mener både, det vil ske i de mange lønmodtagerfamilier, hvor kvinden arbejder i det offentlige og manden i det private – og i samfundet som helhed.
– For sandsynligvis vil flere mænd fremover vælge velfærdsfag i det offentlige, når lønnen er mere konkurrencedygtig med for eksempel håndværksfagene. Heldigvis, for det er helt nødvendigt at velfærdfagene tiltrækker mere arbejdskraft, hvis velfærdsordningerne skal fungere ordentligt, siger Mette Fuglsig Schjødt.
Hun peger samtidig på, at det er vigtigt, at personale, som arbejder med børn, ældre, syge og udsatte taler dansk.
– Også derfor skal velfærdsfagene have en konkurrencedygtig løn, der kan tiltrække den lille del af verdens lønmodtagere, som kan tale dansk. Mens industri og byggeri jo kan bruge – og allerede bruger – arbejdskraft, som ikke nødvendigvis taler dansk, forklarer Mette Fuglsig Schjødt.
Uddannelse
FOA Århus formand er optaget af, hvordan FOA-medlemmerne udenfor social- og sundhedsfagene også kan opnå et højere lønniveau.
– Jeg tror, at uddannelse i hvert fald er en del af svaret, siger hun og peger på den lønudvikling, som de pædagogiske assistenter på daginstitutionsområdet vil opnå i de næste par år.
Sidst i 2025 vil en pædagogisk assistent med 8 års erfaring have fået en grundlønstigning på ca. 3.200 kr. inklusive pension pr. måned. Mens en ufaglært pædagogmedhjælper med samme erfaring vil have fået en stigning på ca. 2.700 kr. Der vil altså være 500 kroners forskel på, hvor meget deres månedsløn er steget – oveni den forskel, som allerede eksisterer i dag.
– Og så er det jo vigtigt, at pædagogmedhjælperen har gode muligheder for at blive pædagogisk assistent, understreger Mette Fuglsig Schjødt og minder om, at en erfaren pædagogmedhjælper i Århus kan blive pædagogisk assistent med merit på 42 uger og med løn under uddannelsen.
– Og på den måde mener jeg også, at vi mere generelt kan hæve lønningerne på FOAs områder. FOA Århus medlemmer skal have gode muligheder for uddannelse og bruge dem, siger hun.
Samtidig lægger Mette Fuglsig Schjødt vægt på, at FOA hæver bunden ved at få afskaffet de laveste lønninger.
– Ved OK24 slap vi af med løntrin 11, så de lavestlønnede nu starter på løntrin 13, og det er et vigtigt skridt, påpeger hun.
FOA Århus formand er ikke mindst godt tilfreds med, at OK24 stopper de seneste års negative udvikling, hvor inflationen er vokset hurtigere end lønningerne, så reallønnen er faldet.
– De næste par år vil alle FOA Århus medlemmer opnå en reallønfremgang, og det er jeg selvfølgelig rigtig glad for, understreger Mette Fuglsig Schjødt.
Utilfredse dagplejere
Selvom det samlede ja-flertal i FOA Århus er stort, så er det ikke alle faggrupper, der er glade for OK24. Hos dagplejerne har et klart flertal på 68,8% stemt nej, mens 31,2% stemte ja.
Dagplejernes nye overenskomst træder første i kraft 1. april 2025, og Mette Fuglsig Schjødt understreger, at det nu er vigtigt, hvordan den nye overenskomst bliver gennemført lokalt. For første gang fastslår den centrale overenskomst nemlig, at dagplejernes ugentlige arbejdstid ikke kan overstige 48 timer.
– Og nu skal vi så have lavet nogle lokale aftaler, der sikrer, at dagplejerne altid kan nå deres arbejde på de 48 timer, så de oplever, at den nye overenskomst reelt indeholder det fremskridt, at de slipper for det såkaldte skyggearbejde, siger FOA Århus formand.
Erfaringerne fra OK24
Når Mette Fuglsig Schjødt ser tilbage på OK24, og hvad vi kan lære af forløbet, så mener hun, at fagbevægelsen skal overveje reguleringsordningen.
– Treparten kom jo, fordi det var nødvendigt at hæve nogle grupper udenom reguleringsordningen. Og bagefter sagde alle, at en trepart aldrig skal indgå i en overenskomstforhandling igen. Men hvad skal man så gøre, hvis andre grupper en anden gang skal have et særligt lønløft? spørger FOA Århus-formanden.
For hende er det logiske svar egentlig enkelt.
– Det vil vel så kræve, at vi i overenskomstsystemet åbner op for, at vi helt eller delvist kan aftale at suspendere reguleringsordningen, og det synes jeg, at vi skal diskutere i fagbevægelsen, mener Mette Fuglsig Schjødt.
