Positivt at ville bruge penge på psykiatrien

Artikel: Anders Schou-Hedegaard
Foto og video: Peter Justesen

På AUH Psykiatrien forventer lokale tillidsrepræsentanter, at der er forbedringer på vej.

FOA-tillidsrepræsentant på Aarhus Universitetshospital Psykiatrien, Torben Nielsen er tilfreds med retningen i det psykiatriafsnit, der er i det såkaldte forståelsespapir, som folketingsflertallet bag den nye regering har lavet.

– Det er positivt, at de kigger på psykiatrien som et område, de vil bruge penge på. I rigtig mange år har det altid været et område, hvor der skulle skæres, siger han.

Torben Nielsen finder det urimeligt, at patienter med fysiske sygdomme har ret til en hurtigere behandling, end psykiatriske patienter har.

– Der er behov for, at der bliver en lighed i sundhed mellem psykiske og fysiske sygdomme. Behandlingsgarantierne bør være ens, så folk får ret til at få behandlet deres psykiske sygdomme ligeså hurtigt som deres fysiske, siger han.

Det er en god ide at bruge flere penge på psykiatrien, men jeg er spændt på, hvad det udmønter sig i.

Psykiatrien flyttede fra Risskov til AUH i november 2018, og er nu en del af det store hospital.

Kollega enig

Torben Nielsens tillidsrepræsentantkollega Jesper Priskorn er enig, og han er glad for, at forståelsespapiret taler om en 10-års plan for at løfte psykiatrien.

– Men vi skal selvfølgelig huske, at der ikke er sat penge på endnu, siger han og understreger, at personalenormeringerne på AUH Psykiatrien er særligt dårlige.

– Der er brug for et ekstra løft her, fordi vi har mindre personale sammenlignet med andre regioner, siger Jesper Priskorn.

Sengepladser og samarbejde

Torben Nielsens tillidsrepræsentantkollega Jesper Priskorn er enig, og han er glad for, at forståelsespapiret taler om en 10-års plan for at løfte psykiatrien.

– Men vi skal selvfølgelig huske, at der ikke er sat penge på endnu, siger han og understreger, at personalenormeringerne på AUH Psykiatrien er særligt dårlige.

– Der er brug for et ekstra løft her, fordi vi har mindre personale sammenlignet med andre regioner, siger Jesper Priskorn.

Torben Nielsen og Jesper Priskorn mener, at der skal være mere lighed i sundhedsvæsnet for alle typer sygdomme.

Vi kunne jo godt tænke os, at man får det samme tilbud indenfor psykiatri i hele landet. Vores region har eks. færrest sengepladser.

Det siger forståelsespapiret om psykiatrien

Det politiske flertal bag den nye socialdemokratiske regering er blevet enige om et såkaldt forståelsespapir.

”Politisk forståelse mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten: Retfærdig retning for Danmark” siger følgende om psykiatrien:

”En ny regering vil invitere til forhandlinger med henblik på at indgå en aftale om en 10-års plan for psykiatrien med forpligtende mål om blandt andet at mindske antallet af genindlæggelser, nedbringe ventetiden og øge gennemsnitslevealderen for borgere med psykisk sygdom samt med følgende prioriteter:

o Forebyggelse af psykisk sårbarhed.

o En større forebyggende indsats og flere tværgående behandlingstilbud.

o Flere sengepladser i psykiatrien.

o En udvidelse af den eksisterende ordning for gratis psykologhjælp, så den omfatter 6-24-årige.”

Tillidsrepræsentanterne mener, at det vil gøre en stor forskel, hvis kommune og region bliver bedre til at samarbejde om at give de psykiatriske patienter en bedre hjælp. Og begge steder kan man finde inspiration i fortiden.

– Tidligere hjalp vi patienterne med at lære at håndtere en hverdag – for eksempel at få noget at spise eller tage bussen. I dag stabiliserer vi blot patienterne, og så ryger de ud igen, forklarer Jesper Priskorn.

Når patienterne bliver udskrevet, mangler de ofte et tilstrækkeligt tilbud.

– I dag mangler Aarhus Kommune psykiatriske bosteder, hvor der er personale omkring beboerne 24/7. Og så glemmer folk at tage deres medicin og bliver indlagt igen, siger Torben Nielsen, som fortæller, at med strukturreformen valgte kommunerne typisk at overtage de psykiatriske bosteder og har siden nedlagt mange af dem. I stedet bliver mange psykiatriske patienter behandlet ambulant.

– Det kræver så, at de husker at møde op og at overholde deres behandlingsplan bagefter. Og det kan være et problem for mange, mener Torben Nielsen.

Han synes, at der mangler et tilbud for patienter, der er færdigbehandlet på hospitalet, men endnu ikke kan klare sig selv hjemme. Når det gælder fysiske sygdomme har Aarhus Kommune Vikærgården, der fungerer som en slags mellemstation mellem hospital og hjem, og Torben Nielsen forestiller sig noget tilsvarende for psykiatriske patienter.

Man skal højne psykiatrien, så man som psykisk syg kan få samme behandling som i somatikken.

Hvis man skal gøre en forskel, så skal man også lave forebyggende arbejde helt ned i børnehaveklasser.

Vil forebygge sårbarhed

Forståelsespapiret vil også forebygge psykisk sårbarhed og her mener de to tillidsrepræsentanter, at det er nødvendigt at forbedre vilkårene for børn og unge.

– Der skal være flere tilbud til børn med vanskeligheder. Det kan for eksempel være, at de har brug for pauser fra at indgå i et klassefællesskab, og der kan være brug for en ekstra lærer, siger Torben Nielsen.

Jesper Priskorn mener, at det er nødvendigt at se kritisk på den måde, som inklusionen af børn med forskellige vanskeligheder foregår på.

– Der skal være et særligt tilbud til de her børn, og det kan så for min skyld gerne ligge på en almindelig skole. Du kan ikke proppe et barn ind i en almindelig klasse med 28 elever, hvis det helst bare vil sidde og kigge ind i en væg. Det er i hvert fald synd – både for barnet og de andre børn, siger han.

Forståelsespapiret fastslår, at der er opstået en øget psykisk sårbarhed blandt børn og unge, og det billede kan Jesper Priskorn godt genkende.

– Vi har fået mange flere selvskadende, fortæller han og vurderer, at der i dag bliver stillet meget mere håndfaste krav til de unge – for eksempel om uddannelse, end der gjorde tidligere. Det er ikke længere nok, at man bare vil finde sig et eller andet arbejde, forklarer han.

Torben Nielsen vurderer, at i det hele taget bliver mange mennesker i dag mere pressede end tidligere, og at det er en af årsagerne til, at flere og flere – også voksne – får psykiatriske diagnoser.

– I de sidste 20-25 år har der været nedskæringer overalt, og det påvirker folk negativt i alle mulige sammenhænge. Det bliver dyrt – meget dyrt at ændre på. Men det er godt, hvis regeringen, nu går i gang, siger han.      

"Man skal stoppe med inklusion af alle og genindføre specialklasser for dem, der har det svært."

Formanden har ordet: AUH skal have flere penge nu!
Reportage fra hjemmeplejen: Vi har altid travlt
Positivt at ville bruge penge på psykiatrien
Dagtilbudsområdet: Bedre normeringer og flere uddannede
FOA-valgte: Vi vil have en ny politik
Oversigt alle fagblade

Hvis du har en god historie, så skriv en kort meddelelse til os. Send gerne dit telefonnummer, så kan vi hurtigere kontakte dig.

Kolofon:

Ansvarshavende redaktør:
Mette Fuglsig Schjødt, formand, FOA Århus
Email: mefu@foa.dk
Telefon: 4697 3212
Mobil: 2968 4111

Opsætning og drift af fagbladet-foa-aarhus.dk
Peter Justesen
Email: peju@foa.dk
Telefon: 4697 3234
Mobil: 2622 3846

Meld en kollega ind - og få et gavekort

Forhandlingerne om overenskomsten nærmer sig. Dem, der er medlem senest 1. februar 2024, er sikret penge, hvis det ender med strejke eller lockout.

Du er godt på vej mod et gavekort på 300 kroner, når du anbefaler en kollega et medlemskab af FOA.

Sådan bliver din kollega medlem

Lad din kollega melde sig ind online eller bestil et opkald til vedkommende. I begge tilfælde skal dine kontaktinfo oplyses for at du – som anbefaler – kan få et gavekort.

Formanden har ordet: Generalforsamlingsgaranti
Ny struktur i Sundhed- og Omsorg kan give problemer
Vi stod sammen som TR-gruppe
Tillidsrepræsentanter på tværs
Se dagsorden til generalforsamling i april her
Oversigt alle fagblade