Aarhus Kommune må ikke bruge sine egne penge
I Aarhus Kommune er store besparelser på vej, selvom kommunen har penge nok til undgå besparelserne.
30 ud 31 århusianske byrådsmedlemmer har vedtaget et budgetforlig, der betyder, at der er lavet et sparekatalog, som indeholder besparelser på 247 mio. kr. i 2023. Baggrunden er ikke, at Aarhus Kommune mangler penge, men at regeringen og Kommunernes Landsforening har aftalt en serviceramme, der ikke giver kommunen lov til at bruge penge nok.
Hvert år aftaler Kommunernes Landsforening og regeringen nemlig, hvor mange penge kommunerne næste år må bruge på drift, og denne serviceramme bliver så fordelt ud på de enkelte kommuner.
– Og hvis kommunerne samlet budgetterer med at sprænge servicerammen, straffer staten deres økonomi kollektivt, ligesom de enkelte kommuner, der har budgetteret med at bruge for mange penge, også får en straf, forklarer Thomas Fjord Bonven, der er politisk konsulent i FOAs hovedkontor i København.
Her arbejder han med emner som velfærdsøkonomi, de økonomiske rammer for kommuner og region, og hvordan vi sikrer så mange penge som muligt til FOAs områder.
Skiftende regeringer vil have styr på kommunernes økonomi, fordi de skal bruge kontrollen med de samlede offentlige udgifter, hvis de vil justere for de forskellige økonomiske konjunkturer.
– Når der er krise, kan de øge efterspørgslen og trykke på speederen ved for eksempel at give kommunerne flere penge, ligesom de kan stramme op, når der i forvejen er stor efterspørgsel på varer og arbejdskraft, siger Thomas Fjord Bonven.
Samtidig sikrer servicerammen og de strafmuligheder, der ligger i den såkaldte budgetlov, at Danmark opfylder en række EU-krav til landets økonomi.
"Det synes jeg godt, man kan problematisere, når nu Aarhus Kommune systematisk - hvert år de sidste 10 år - har brugt færre penge, end kommunen måtte"
Thomas Fjord Bonven, politisk konsulent i FOAs hovedkontor i København.
Strammer for meget
FOA mener, at der opstår et stort problem, når staten styrer kommunerne så stramt: Kommunerne bruger væsentligt færre penge på velfærd, end de faktisk må og holder sig et stykke under servicerammen.
– Kommunerne lægger en buffer ind for at være sikre på, at de ikke bliver straffet. Helt nede på institutionsniveau og op gennem systemet, sørger de kommunale ledere for, at der er luft, og når det sker gennem en årrække, så bliver det til rigtig mange penge, som vi ikke har fået velfærd for, selvom det egentlig var meningen, fortæller Thomas Fjord Bonven.
Han påpeger, at Aarhus Kommune også i sit sparebudget for 2023 har en buffer – denne gang på 52 mio. kr. under servicerammen.
– Det synes jeg godt, man kan problematisere, når nu Aarhus Kommune systematisk – hvert år de sidste 10 år – har brugt færre penge, end kommunen måtte, siger Thomas Fjord Bonven.
Også samlet set har landets kommuner de sidste 10 år brugt færre penge end aftalt, og det er sket hvert år udover 2018. Blandt andet derfor har de fleste kommuner ligesom Aarhus penge i kassen, så det er ikke pengemangel, der fører til besparelser.
Galoperende inflation
Kommunerne har i år særligt svært ved at holde deres budgetter indenfor servicerammen, fordi den galoperende inflation får mange udgifter til at eksplodere, ligesom det sker for private husstande.
– I den situation kan kommunerne gøre to ting – enten spare eller tage pengene fra deres egne kasser, forklarer Thomas Fjord Bonven.
Han fortæller, at mens Aarhus har valgt at spare, så har kommuner som Rudersdal og Fredensborg indtil videre valgt at finde pengene i kassen.
Den politiske konsulent vurderer, at det er oplagt, hvis den ny regering hæver serviceloftet, så kommunerne kan bruge flere af deres egne penge, og også giver et særligt tilskud til de kommuner, som har en dårlig økonomi.
– Vi ser ind i en økonomisk afmatning, så det vil være et rigtigt tidspunkt at træde på speederen, siger Thomas Fjord Bonven.
Han påpeger også, at Finansministeriet nu selv kører med en mindre buffer, når det gælder om at opfylde EU’s krav til den danske økonomi, og at det økonomiske råderum derfor er blevet større.
– Så man kan sagtens bruge de ekstra penge. Det ser desværre bare ikke ud til, at det er et område den nye regering vil prioritere, vurderer Thomas Fjord Bonven.
