Formanden har ordet:
Trepartsaftalen er et godt udgangspunkt for OK24
Trepartsaftalen om løn og arbejdsvilkår giver et markant og varigt lønløft til flere af FOAs faggrupper, hvor der er særligt store rekrutteringsproblemer.
Her falder pengene blandt andet som anciennitetstillæg, og derudover giver trepartsaftalen også mere bredt flere penge til ansatte, der arbejder på skæve tidspunkter. Aftalen vil betyde, at rigtig mange FOA-medlemmer vil få markante lønstigninger, som vel at mærke sker udenfor den såkaldte reguleringsordning, der ellers sikrer en sammenhæng mellem lønningerne på det offentlige og det private arbejdsmarked.
Derfor vil de berørte faggrupper kunne mindske det lønefterslæb, de har, når man sammenligner dem med faggrupper på det private arbejdsmarked, og trepartsaftalens i alt 6,8 mia. kommer oveni de penge, som arbejdsgivernes og lønmodtagernes repræsentanter i øvrigt forhandler om ved OK24.
Ja, det er faktisk vigtigt, at vi fortsat presser arbejdsgiverne med høje forventninger, for fremskridt sker sjældent af sig selv.
Hår i suppen
Trepartsaftalen giver desværre ikke penge til alle FOAs faggrupper, og det er nok det længste hår i suppen. Derfor skal vi ved OK24 sikre, at ingen FOA-faggrupper bliver efterladt på perronen, og at alle oplever markante lønstigninger. Det gælder ikke mindst de lavestlønnede FOA-medlemmer.
Udgangspunktet er heldigvis godt. I foråret lagde de privat ansattes OK23 et lønstigningsniveau, som gør det muligt at indhente det reallønstab, som inflationen skabte, og vi må forvente, at offentligt ansattes OK24 i sig selv kommer til at ligge på samme niveau. Og derudover kommer jo så trepartspengene til faggrupper, der har særligt store rekrutteringsproblemer, og hvor det er OK24, som endeligt og mere præcist fordeler pengene. Derfor afstår arbejdsgiverne i trepartsaftalen da også fra at kræve en skævvridning af selve OK-24-pengene for at løse rekruttingsproblemerne.
Så alt i alt kan vi tillade os at have høje forventninger til OK24. Ja, det er faktisk vigtigt, at vi fortsat presser arbejdsgiverne med høje forventninger, for fremskridt sker sjældent af sig selv. Heldigvis er det ikke bare forkert, men også umuligt at være pessimist.
