Vi har et godt samarbejde

Foto og tekst: Peter Justesen

Pædagogisk assistent Simon Buje har arbejdet på specialskolen Stensagerskolen i 19 år, og det er han glad for. Han tænker faktisk ikke, at han nogensinde skal skifte arbejde.

Simon Bujes hverdag er meget praktisk orienteret. Han arbejder som pædagogisk assistent på Stensagerskolen, der er en specialskole for elever med psykisk og fysisk nedsatte funktionsevner i forskellige grader. Lige nu arbejder Simon Buje i M1 og M2, der er klasser med 7-9 elever, der alle er multihandicappede.

– Vi lærer dem ikke at skrive og læse. Det er på et andet niveau, hvor selv små ting i daglig kommunikation kan være et mål. Eksempelvis har vi nogle store trykkontakter, der kan aktivere lyd, video eller lys. Dem får vi så eleverne til at trykke på med eksempelvis hagen, hvis de ikke kan bruge deres arme, forklarer han og fortsætter: Vi har også lært en elev at kigge til venstre, hvis hun mener nej og til højre, hvis hun mener ja. Så det er meget basale hverdagsting, forklarer han.

Arbejdspres

Simon Buje har arbejdet på Stensagerskolen siden 2003, hvor han flyttede fra Ribe til Aarhus. I begyndelsen som tilkaldevikar, siden som pædagogmedhjælper indtil han i 2005 blev uddannet som pædagogisk assistent. Han har været flere steder på skolen, og indtil for tre år siden arbejdede han i syv år i det såkaldte A-hus med elever, der ikke sad i kørestol. De var til gengæld meget mere udadreagerende, og selvom han dengang ikke kunne se sig selv arbejde med de multihandicappede, så er han glad for skiftet.

– Det var lidt en hovsaløsning, at jeg kom ind i M1 og M2. Jeg var i en klasse, der skulle sammenlægges med andre, og derfor skiftede jeg, men jeg er glad for det i dag. Tidligere var jeg ofte udsat for spyt i hovedet, slag og andre former for vold, og selv om man slår det hen, så kan det sagtens sætte sig, fortæller han og tilføjer, at der for medarbejdernes skyld er langt mere fokus på at registrere hændelser i dag, end der var tidligere.

TR-arbejde

Hver torsdag bruger Simon Buje sin tid som tillidsrepræsentant for 67 pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter. I alt er der omkring 255 medarbejdere, så hans gruppe er forholdsvis stor. Nogle torsdage er der møder hele dagen, andre dage er det papirarbejde, telefonsamtaler m.m., men alt i alt er Simon Buje godt tilfreds med sin rolle som TR, selvom han siger, at der stadig er meget at lære.

– Jeg har kun være TR i tre år, så jeg trækker stadig meget på den tidligere TR, der nu er suppleant, fortæller han.

Samarbejde er vigtigt

Det bedste ved arbejdet er i følge Simon Buje flere ting. Først og fremmest er det vigtigste samarbejdet med den gruppe, man arbejder sammen med. Der er, udover pædagogmedhjælpere og assistenter, lærere, pædagoger, fysioterapeuter, talepædagoger m.m. Hans egen gruppe består af seks kolleger, som han sammen planlægger alle akitviteter med.

– Vi har i hverdagen meget stort samarbejde med fysioterapeuterne, der hjælper os med rigtig mange ting. Så har vi fast en gang om måneden musikterapeuter, der kommer og spiller og laver aktiviteter, men i mit faste team er vi enige om det, vi skal gøre, og det er vigtigt, siger han.

Simon Buje sætter også stor pris på fleksibiliteten i arbejdet. Han planlægger nemlig sammen med sine kolleger, hvornår han skal arbejde, og der kan de tage hensyn til hinandens behov.

– Jeg har jo TR-arbejde hver torsdag, så der bliver jeg ikke vagtsat, og to gange om ugen kan jeg møde kl. 9.00. Så har jeg eksempelvis tid til selv at aflevere min søn, og det sætter jeg stor pris på. At det ikke er 8-16 hver dag, fortæller han.

– Lønnen er også bedre her end eksempelvis i børnehaver på grund af de mange tillæg. Til gengæld er det også i perioder hårdere, fordi vi i højere grad er udsat for psykiske og fysiske belastninger.

Bliver her for evigt

Simon Buje fylder 40 år næste gang, men han har indtil videre ikke nogen planer om at skifte arbejde, selv om han har overvejet andet arbejde.

– Jeg skulle på et højskole-forløb, og jeg havde en ide om, at jeg skulle finde et nyt arbejde bagefter, men dagen efter opholdet fortrød jeg beslutningen, og så ringede jeg og hørte, om der var arbejde – og det var der, griner han og tilføjer, at det måske bliver for evigt.

Formanden har ordet: Jeg stopper som formand

Generalforsamling FOA Århus 2023

Løn, lighed og indflydelse på arbejdstiden

Besparelser og mangel på arbejdskraft

FOA Århus skal have flere medlemmer. Nu.

Faggruppeportræt: Pædagogisk assistent på Stensagerskolen

Se nye forårsarrangementer hos FOA Århus

Oversigt alle fagblade

Hvis du har en god historie, så skriv en kort meddelelse til os. Send gerne dit telefonnummer, så kan vi hurtigere kontakte dig.

Kolofon:

Ansvarshavende redaktør:
Mette Fuglsig Schjødt, formand, FOA Århus
Email: mefu@foa.dk
Telefon: 4697 3212
Mobil: 2968 4111

Opsætning og drift af fagbladet-foa-aarhus.dk
Peter Justesen
Email: peju@foa.dk
Telefon: 4697 3234
Mobil: 2622 3846

Meld en kollega ind - og få et gavekort

Forhandlingerne om overenskomsten nærmer sig. Dem, der er medlem senest 1. februar 2024, er sikret penge, hvis det ender med strejke eller lockout.

Du er godt på vej mod et gavekort på 300 kroner, når du anbefaler en kollega et medlemskab af FOA.

Sådan bliver din kollega medlem

Lad din kollega melde sig ind online eller bestil et opkald til vedkommende. I begge tilfælde skal dine kontaktinfo oplyses for at du – som anbefaler – kan få et gavekort.

Formanden har ordet: Generalforsamlingsgaranti
Ny struktur i Sundhed- og Omsorg kan give problemer
Vi stod sammen som TR-gruppe
Tillidsrepræsentanter på tværs
Se dagsorden til generalforsamling i april her
Oversigt alle fagblade