Bare det ikke bliver et kæmpe servicecenter
Der skal være fælles ejendomsdrift i Aarhus Kommune fra 1. januar 2024. Teknisk servicepersonalet håber det bedste og frygter det værste.
Peter Dehli er teknisk serviceleder og arbejder med udgangspunkt i Tilst Skole. Tidligere omstruktureringer betyder imidlertid, at han nu er ansat i et administrativt fællesskab, der også omfatter Sabroe-Korsvejens Skole og samtidig skal servicere områdets daginstitutioner.
Den fælles ejendomsdrift skal også omfatte plejehjem og ældreboliger, og Peter Dehli har altså i forvejen erfaringer med, hvad der kan ske, når teknisk servicepersonale skal arbejde på flere matrikler.
– Man kan jo opleve, at man reelt har flere chefer, som alle synes, at deres institutioner har meget brug for hjælp hurtigst muligt, forklarer han.
En fælles ejendomsdrift kan betyde, at Peter Dehli skal forholde sig til endnu flere ledere og chefer.
– Men jeg håber, at teknisk service-personalet vil få en ledelse, der kender området og kan koordinere opgaverne, siger han.
Teknisk servicelederen håber også, at personalet vil bevare en form for lokal tilknytning, som vil gøre, at de jævnligt færdes i de samme bygninger.
– Hvem skal ellers – for eksempel – opdage, at det drypper i et hjørne, hvor ingen andre normalt kommer, før en skade har bredt sig og er blevet stor, spørger Peter Dehli og slår fast:
– Bare det ikke bliver et kæmpe servicecenter!
Håber på det bedste
Ejendomsservicetekniker Jesper Richardt arbejder med udgangspunkt i Skovvangsskolen og er nu ansat i et administrativt fællesskab, der også omfatter Katrinebjergsskolen, ligesom han er med til at servicere en række daginstitutioner på Trøjborg.
Han tænker, at udsigten til en fælles ejendomsadministration kan skabe et dårligt psykisk arbejdsmiljø, hvis ikke kommunen så hurtigt som muligt fortæller, hvad der præcist skal ske, og hvor de forskellige medarbejdere skal arbejde.
– Så kan der opstå alle mulige rygter, der kan skabe nervøsitet og bekymringer, som der måske ikke er nogen grund til, siger Jesper Richardt, der håber, at kommunen inden længe melder klart ud om fremtiden.
Selv har han valgt at se positivt på forandringerne og håber på det bedste.
– Det kan jeg lige så godt gøre. Der er jo ikke mange chancer for, at politikerne ændrer deres beslutning, vurderer han.
Del af budgetforlig
Beslutningen om en fælles ejendomsdrift er en del af det seneste budgetforlig. Aarhus Kommunes øverste samarbejdsorgan, FællesMed-udvalget, har nedsat en følgegruppe, hvor FOA Århus næstformand Jack Hougård Kristensen er med. Her arbejder han for, at processen bliver gennemsigtig.
– Det er vigtigt, at kommunen løbende fortæller både, hvad den ved, og hvad der stadig er uklart, så medarbejderne hele tiden er klar over, hvad der foregår, understreger han.
Det er for eksempel vigtigt, at kommunen har meddelt, at alle medarbejdere skal lave det samme lige efter nytår, som de gjorde lige før nytår.
– Så ved alle, at deres arbejde ikke ved årsskiftet ændrer sig fra den ene dag til dag til den anden, forklarer Jack Hougård Kristensen.
Næstformanden fortæller, at FOA Århus også tidligt i forløbet har argumenteret for, hvorfor det er vigtigt, at teknisk servicepersonalet stadig har en lokal tilknytning, så de kender bygningerne.
– Og når det gælder særlige institutioner – for eksempel for mennesker med autisme eller demens – har vi forklaret, hvorfor det er pædagogisk vigtigt, at der ikke hele tiden kommer nye mennesker, siger han.
Jack Hougård Kristensen understreger, at det er kommunens ansvar at fortælle borgere og øvrigt personale, hvilket serviceniveau de fremover kan forvente fra teknisk servicepersonalet:
– Hvis for eksempel deres hjælp til de ældres fjernsyn bliver afskaffet på et plejehjem, så skal teknisk servicepersonalet ikke stå i en konfliktsituation, fordi ældre og pårørende mangler information om, at der er sket ændringer, siger han.
