Kongres: Bedre vilkår - mere velfærd
Sådan lyder det slogan, der danner rammen om FOAs 5. kongres, som bliver holdt 9.-11. oktober 2019. Her skal de delegerede diskutere, hvordan vi kan forbedre forholdene for FOAs medlemmer.
Spørgsmålet om arbejdspladsernes ressourcer står centralt på kongressen. Er vi personale nok, og har vi tid nok til at udføre vores arbejde ordentligt? For når vi mangler ressourcer, så rammer det både vores arbejdsmiljø og de mennesker, der har brug for de mange forskellige velfærdsordninger, hvor FOAs medlemmer arbejder.
Den nye regering og det nye politiske flertal på Christiansborg kom efter en valgkamp, som viste, at rigtigt mange ønsker bedre velfærdsordninger. Og sidste år støttede et stort befolkningsflertal de offentligt ansattes overenskomstkamp. Det er derfor realistisk, at FOA sammen med andre gode kræfter kan sikre, at udviklingen vender for en offentlig sektor, som de sidste mange år er blevet stadigt mere presset.
Regeringens økonomiaftaler med kommuner og regioner peger i den rigtige retning, men der skal mere til for at genoprette velfærden. Og efterårets finanslovsforhandlinger vil være et godt sted at fortsætte.
Rekruttering og uddannelse
Kongressen vil også have fokus på rekruttering og uddannelse. Der mangler uddannede på flere FOA-områder og også derfor er det vigtigt, at forholdene på FOAs arbejdspladser bliver bedre. Hverken FOA eller arbejdsgiverne kan tale arbejdsforhold op, som befolkningen godt ved er ringe. Men vi kan fortælle om fag, som er dejlige og indholdsrige, hvis du får tid til at gøre en forskel for andre mennesker.
Og så bør ufaglærte få ret til uddannelse under ordentlige økonomiske forhold. Ligesom det i det hele taget vil gøre uddannelserne mere attraktive, hvis elevernes økonomiske forhold bliver bedre. For uddannede bør efteruddannelse i arbejdstiden være en ret – og ikke et personalegode for særligt udvalgte eller heldige.
Endnu et vigtigt er tema er nedslidning. Mange FOA-medlemmer har et arbejdsmiljø, som slider dem ned, og også af den grund skal arbejdsforholdene blive bedre. Når det alligevel går galt, skal vi have ordninger, der sikrer, at nedslidte kan fortsætte på særlige vilkår og bevare en tilknytning til deres arbejdsplads, hvis de ønsker det. Og selvfølgelig skal det ske på en måde, så folk på særlige vilkår bliver en ekstra ressource og ikke en ekstra belastning for deres kollegaer.
Det er også vigtigt, at nedslidte får en ret til tidlig tilbagetrækning, hvis de har brug for det. For mange FOA- medlemmer vil det være helt urealistisk, at de kan arbejde, til de når en stadigt højere pensionsalder.
“Regeringens økonomiaftaler med kommuner og regioner peger i den rigtige retning, men der skal mere til for at genoprette velfærden. Og efterårets finanslovsforhandlinger vil være et godt sted godt sted at fortsætte.”
Løn og arbejdstid
Endelig vil kongressen selvfølgelig også se på de mest grundlæggende emner for et fagforbund: Løn og arbejdstid. Vi skal væk fra, at offentligt ansatte får lønstigninger i procenter af deres eksisterende løn, for det betyder, at de lavtlønnede og kvindefagene halter mere og mere bagud. Og vi skal være på vagt overfor arbejdsgivernes ønsker om mere fleksibel arbejdstid, som vil gøre det sværere for FOA-medlemmerne at holde rigtigt fri, når de har fri, fordi det kan blive umuligt at planlægge sin fritid.
Både løn og arbejdstid har selvfølgelig betydning for rekrutteringen og dermed for arbejdsmiljøet og velfærden. Så tingene hænger sammen – og det kan være i både gode og onde cirkler. På kongressen vil vi arbejde for, at velfærden og FOA-medlemmernes vilkår kommer ind i en god cirkel.
