Mit arbejde giver mening
Keld Johansen er såkaldt mestringsvejleder hos Aarhus Kommune, det der tidligere blev kaldt bostøtte. Som uddannet social- og sundhedsassistent hjælper han borgere til at finde vej i hverdagen.
Stå op om morgenen, spise morgenmad, komme ud af døren, gå til et møde, betale regningerne, købe ind, aftale tid hos tandlægen, lave mad, rydde op, vaske tøj og så videre. Hverdagen kan være travl, men de fleste magter alligevel at få gjort de ting, der er nødvendige. For andre er det uoverskueligt – og noget de skal have støtte til. Det hjælper Keld Johansen konstant 13-15 borgere med, når han arbejder som mestringsvejleder hos Aarhus Kommune.
– Vi arbejder med, at borgerne får øvelsen i mestring af eget liv. Vi hjælper og guider eksempelvis med fastholdelse i behandling, hvis det er deres udfordring, men det er meget forskelligt, og hver enkelt borger har fået lagt en plan i forhold til, hvad vi skal hjælpe med, fortæller han.
Keld Johansen er social- og sundhedsassistent, men hans kollegaer har mange forskellige baggrunde. Der er eksempelvis pædagoger, socialrådgivere, ergoterapeuter, og alle har forskellige kompetencer.
– Det vi arbejder ud fra er, at hvert halve eller hele år, så evaluerer vi sammen med andre i kommunen, hvor langt de er kommet med deres liv, og nogle kommer videre, mens andre har brug for fortsat hjælp. Nogle gang kan jeg ikke lade være med at sammenligne mange af de udfordringer med diabetes. Man skal måske tage medicin hver dag, eller man skal tage hensyn til nogle ting og være påpasselige med dem, men man kan godt lære at leve et normalt liv. Det er det samme for mange af vores borgere. Hvis de tager hensyn til de udfordringer, som de har, så kan de godt lære at leve et godt og meningsfuldt liv, siger han.
"Uden vores samarbejdspartnere kunne vi ikke gøre vores arbejde så godt. Nogle af dem er Spor 7 og Tre Ege - men også Jobcenteret og andre aktører."
Længere relation giver mening
Keld Johansen har tidligere arbejdet 21 år i behandlings-psykiatrien. Først 13 år på Risskov på psykose- og akutafdelingen, og efterfølgende syv år på retspsykiatrisk, der flyttede til AUH og til slut igen halvandet år på akut på AUH. Her stoppede han i februar i år og begyndte umiddelbart bagefter på det nye arbejde som mestringsvejleder i marts. Han er glad for skiftet, især fordi han nu kan have en længerevarende kontakt til borgerne.
– Det bedste er den frihed, vi har til at komme rundt og møde borgerne der, hvor de er og der, hvor de har brug for det. I mit tidligere arbejde i psykiatrien oplevede jeg ofte, at vi havde kontakt i forholdsvis kort tid, og så måtte vi slippe dem i behandlingen, og så var det mestringsvejlederne, der overtog. Den rolle har jeg nu selv fået, og jeg kan godt lide, at man kan skabe en relation til borgeren og hjælpe til med, at de får en meningsfuld hverdag, det kan jeg rigtig godt lide. På den måde giver det super meget mening, fortæller han og understreger, at hans tidligere arbejde også gav mening, men at der var mere fokus på sygdom i stedet for udvikling.
Arbejdet foregår de steder, hvor borgerne har behov for det. Det kan være inde i midtbyen, det kan være på Tre Ege, der er et midlertidigt botilbud til hjemløse og mange andre steder.
– Jeg er aldrig et eller det samme sted. Først på dagen måske noget dokumentation på kontoret, og så skal jeg måske ud og møde borgeren, og så skal vi nogle gange til en samtale med andre relevante myndigheder eks. borgerservice, følge dem til læge eller ud på psyk. Jeg hjælper også med enkeltydelser, eksempelvis tænder via socialtandplejen. Så vi hjælper borgerne til at kunne fungere i en normal hverdag.
Ikke altid tid nok – som mange andre steder
Der er ifølge Keld Johansen stor tillid til, at han gør sit arbejde ordentligt og ansvarsfuldt. Det er også derfor, der er så stor grad af frihed til selv at planlægge, men han synes, at der, som så mange andre steder, er tidspunkter, hvor økonomien halter.
– Nogle gange synes jeg, at tiden med borgeren bliver lige kort nok, og ind i mellem bliver jeg nødt til at tilpasse, selvom jeg godt kan se, at borgeren måske ville have bedre af, at jeg brugte lidt mere tid på det. Men der kan jeg vende tilbage til det, jeg også synes, der er godt, nemlig at jeg i høj grad kan tilpasse min tid selv. På den måde kan jeg nogle gange måske lige tage et kvarter eller en halv time til en borger, hvis det eksempelvis er akut nødvendigt en dag. Men i den perfekte verden havde vi selvfølgelig flere ressourcer, men sådan er vilkårene jo også hos mange andre, fortæller Keld Johansen og uddyber, at han ikke kunne gøre sit arbejde så godt, hvis det ikke var for alle de andre institutioner, der også hjælper borgerne.
– Uden vores samarbejdspartnere kunne vi ikke gøre vores arbejde så godt. Nogle af dem er Spor 7 og Tre Ege – men også Jobcenteret, Kriminalforsorgen og andre aktører, fortæller han.
Keld Johansen understreger også, at han faktisk oplever, at der er gode muligheder for at ændre i det timetal, som borgeren har, hvis han eller kollegerne vurderer, at det er nødvendigt. Hvis han selv kunne bestemme over sit job, så ville han ønske, at der var nogle flere tilbud at henvise til i Aarhus Kommune.
– Det kunne være godt med flere muligheder og færre krav for at give borgerne tid til at finde ud, hvad de vil og kan. Samtidig er det altid en balancegang, fordi de fleste borgere gerne vil have et meningsfyldt liv, og derfor også har et behov for, at man guider og støtter dem, slutter han.
