Mange ledige stillinger inden for social- og sundhedsområdet

Af: Peter Justesen

Flere medlemmer på social- og sundhedsområdet har over for FOA Århus berettet om en usædvanligt travl sommer, hvor der har været for få kollegaer. Der er nemlig mangel på personale, og det afspejler sig aktuelt også i antallet af stillingsopslag.

Torsdag d. 12. august var der helt nøjagtigt 74 sosu-stillingsopslag på Aarhus Kommunes hjemmeside aarhus.dk/job inden for området ”Medicin, sundhed og omsorg”. 

Alle arbejdssteder søgte efter enten social- og sundhedsassistenter, hjælpere eller ufaglærte. Antallet af jobs var større end 74, da flere søgte mere end en stilling besat på samme tid, men det fremgik ikke nøjagtigt i alle annoncer, hvor mange stillinger der blev søgt.

De mange ledige jobs overrasker ikke formand for FOA Århus, Inge Jensen Pedersen.

– Vi kan se på statistikkerne og høre fra medlemmerne, at der er mangel på kollegaer indenfor social- og sundhedsområdet, hvor der de sidste år har været store problemer med at rekruttere. Her i sommer har der været mere travlt end nogensinde for de medarbejdere, der har været på arbejde. Der er simpelthen ikke nok ansatte, fortæller Inge Jensen Pedersen.

"det er svært at finde ud af, hvem der gerne vil arbejde fuldtid, hvis man som udgangspunkt kun søger efter deltidsmedarbejdere"

Inge Jensen Pedersen, formand FOA Århus

Inge Jensen Pedersen, formand FOA Århus

Deltid/fuldtid

Kommunernes Landsforening har slået fast, at der af hensyn til rekruttering skal tilbydes fuldtidsstillinger frem for deltidsstillinger.

Alligevel viser Fagbladets lille undersøgelse, at 30 ud af 74 opslag er stillinger med under 35 timer om ugen eller stillinger til afløsere med ukendt timetal.

Inge Jensen Pedersen forstår det ikke, fordi Aarhus Kommune over for FOA Århus flere gange har slået fast, at de medarbejdere der ønsker fuldtid, skal have fuldtid. Og det er jo svært at føre ud i livet, hvis de lokale ledere stadig forsøger at ansætte personalet på deltid.

– Vi ved godt, at der er nogle af vores medlemmer, der kun ønsker deltidsarbejde. Men det er svært at finde ud af, hvem der gerne vil arbejde fuldtid, hvis man som udgangspunkt kun søger efter deltidsmedarbejdere. Jeg synes, det er meget mærkeligt, at det stadig sker, selvom både Kommunernes Landsforening og Aarhus Kommune mener, at fuldtidsstillinger er vejen frem, siger Inge Jensen Pedersen.

Angiveligt nemmere vagtplanlægning

Ifølge fællestillidsrepræsentant Britha Lund Sørensen handler det om en kultur, der er blevet fastlåst. Mange ledere mener nemlig, at vagtplanlægning er nemmere, hvis der er flere deltidsansatte til rådighed, men det er ifølge Britha Lund Sørensen ikke korrekt – der er nemlig masser af områder, hvor det fungerer fint med mange fuldtidsansatte.

– Vi kan se, at nogle distrikter har op til 80% fuldtidsansatte i forhold til andre, der i perioder kun har haft 20% fastansatte, og det giver ikke mening. Hverken for personalet, beboerne eller økonomien. Der er nemlig ikke noget, der tyder på, at det giver bedre økonomi, fortæller Britha Lund Sørensen

12. august søgte Aarhus Kommune næsten lige så mange deltids- som fuldtidsansatte inden for sosu-området.

Dårligt arbejdsmiljø give flere ufaglærte

I 10 ud af 74 jobopslag blev der søgt efter ufaglærte som sygeplejestuderende, studerende på sabbatår m.m.

Jette Ohlsen, formand Social- og sundhedssektoren, FOA Århus

En af begrundelserne er, at det ikke er muligt at rekruttere nok faglært personale, men den forklaring er efterhånden blevet noget slidt. Det mener Jette Ohlsen, der er formand for Social- og sundhedssektoren i FOA Århus.

– Vi har i mange år råbt op om mangel på faglært personale. En mangel, der er blevet større, simpelthen fordi arbejdsforholdene mange steder ikke har været og stadig ikke er gode nok.  Det har medført fald i søgningen til uddannelserne, og det giver mere ufaglært personale, der ikke altid har de nødvendige kvalifikationer, fortæller Jette Ohlsen.

Fastholdelse og rekruttering

Manglende fastholdelse af medarbejdere i arbejde er også et af de helt store problemer, mener formand Inge Jensen Pedersen. Hun fortæller, at FOA Århus ofte oplever, at medarbejdere bliver fyret på grund af sygdom, selvom der i mange tilfælde sagtens kunne findes muligheder for tilpasse arbejdet efter endt sygdom.

– Vi mener ikke, at der bliver gjort nok. Det virker som om, de lokale ledere ikke kan overskue at fastholde medarbejdere, der har haft længere sygdomsforløb, nærmest uanset årsagen til sygdomsforløbet. Den kultur skal ændres. Det virker hovedløst, når vi kan se, at der er mangel på faglært personale, og det hjælper ikke på det ry, faget har. Det giver tvært imod større problemer med rekruttering af nye medarbejdere, og det gør det også sværere at fastholde eksisterende medarbejdere, der måske ikke længere har lyst til at arbejde under et konstant pres, slutter Inge Jensen Pedersen.

Se stillingsannoncerne her. For at se alle på en gang skal du vælge Vis og så 100 linjer

ArbejdsstedUddannelseFuldtid/deltidTimetal
Plejehjem Kongsgården dagvagtAssistentDeltid30-37
Plejehjem Hedevej nattevagtAssistentDeltid30-34
Plejehjem Skovvang demensplejehjemAssistentDeltid30-34
Plejehjem Skovvang demensplejehjem aftenvagtAssistentDeltid30
Plejehjem Skovvang specialplejehjemAssistentDeltid32
Plejehjem Skovvang specialplejehjemAssistentDeltid32
Plejehjem SøholmAssistentDeltid30
Plejehjem ÅbygårdAssistentDeltid32-37
Plejehjemmet HørgårdenAssistentDeltid20-30
Plejehjemmet HørgårdenAssistentDeltid20-30
Plejehjemmet koltgårdenAssistentDeltid30
Plejehjemmet Sønderskovhus Risskov/lystrupAssistentDeltid30
Plejehjemmet Vestervang 44AssistentDeltid30
Plejehjem skovvangHjælperDeltid28-32
BOSTEDET NORDBYVÆNGETHjælperDeltid30-35
Plejehjem Kongsgården aftenvagtHjælperDeltid30
PLEJEHJEM SKOVVANGHjælperDeltid28-32
Plejehjem Skovvangen SpecialplejehjemHjælperDeltid32
Plejehjemmet hedevej nattevagtHjælperDeltid30-34
Plejehjemmet HjortshøjHjælperDeltid30
Plejehjemmet Kongsården dagvagtHjælperDeltid30
Skovvang Plejehjem specialplejehjemHjælperDeltid32
Plejehjemmet FuglebakkenHjælper/ass.Deltid32
Hjemmeplejen VestervangHjælpereDeltid30
Bocenter Tranbjerg tilkaldevikarer pædagogisk områdeUfaglærtDeltid???
Bostedet Nordbyvænget nattevagtUfaglærtDeltid30
Hjemmeplejen Skødstrup weekendafløsereUfaglærtDeltid???
HJEMMEPLEJEN VEJLBY studerende søgesUfaglærtDeltid???
Hjemmeplejen VestervangUfaglærtDeltidefter aftale
Plejehjem Egely, Hestehavehusene, Madsbjerg, Borgvold og KongsgårdenUfaglærtDeltid???
Plejehjem Skovvang specialplejehjemUfaglærtDeltid30
Plejehjem Skovvang vikariat UfaglærtDeltid20-28
Sundhedsenheden Vejlby Risskov søger sygeplejestuderendeUfaglærtDeltid???
FLYVERKORPSETHjælper/ass.Fuld/deltid????
Generationernes HusAssistentfuldtid30-37
Plejehjemmet hedevej dagvagtAssistentfuldtid30-37
Hjemmepleje distrikt syd hjemmeplejesygeteamAssistentFuldtid30-37
Hjemmeplejen Beder malling aftenvagtAssistentFuldtid37-?
Hjemmeplejen Beder Malling ass planlæggerAssistentFuldtid37
Hjemmeplejen DalgasAssistentFuldtid30-37
Hjemmeplejen Frederiksbjerg praktikvejlederAssistentfuldtid37
Hjemmeplejen HasleAssistentFuldtid37-?
Hjemmeplejen HjortshøjAssistentFuldtid37-?
Hjemmeplejen SkelagerAssistentFuldtid37-?
Hjemmeplejen Skødstrup dagvagtAssistentFuldtid30-37
Hjemmeplejen ToftegårdenAssistentfuldtidefter aftale
Hjemmeplejen Trøjborg Møllestien aften/dagAssistentFuldtid30-37
Hjemmeplejen Vejlby Assistentfuldtid32-37
Hjemmeplejen Viby nattevagtqAssistentfuldtid37-?
Lisbjerghus Borgercenter NordAssistentFuldtid37-32
Plejehjem Kongsgården aftenvagtAssistentfuldtid30-37
Plejehjem Skovvang demensplejehjemAssistentFuldtid37-30
Plejehjemmet HestehavehuseneAssistentFuldtid37-30
Plejehjemmet Husumvej barselsvikariatAssistentFuldtid30-37
Plejehjemmet Lotus nattevagtAssistentFuldtid30-37
Plejehjemmet Lotus nattevagtAssistentFuldtid30-37
PLEJEHJEMMET MADSBJERGAssistentFuldtid30-37
Plejehjemmet SkelagerAssistentFuldtid37-
Plejehjemmet VejlbygadeAssistentFuldtid37
Plejehjemmet Vestervang 42AssistentFuldtid30-37
Plejehjemmet Vestervang 44 AssistentFuldtid37-?
Rusmiddelcenter AarhusAssistentFuldtid37
Skovvang Plejehjem specialplejehjem BirkelundenAssistentFuldtid37-?
Hjemmeplejen DalgasHjælperFuldtid37-30
Hjemmeplejen Frederiksbjerg DAGVAGTHjælperFuldtid37
Hjemmeplejen Skåde Holme aftenHjælperfuldtid37-
Plejehjemmet HestehavehuseneHjælperFuldtid30-37
Plejehjemmet SkelagerHjælperFuldtid37
Skovvang Plejehjem Specialplejehjem skovvangHjælperFuldtid37-?
Hjemmeplejen Trige aftenvagtsteamHjælper/ass.Fuldtid37-30
Hjemmeplejen Trige dagvagtHjælper/ass.Fuldtid30-37
Generationernes HusHjælperefuldtid30-37
Hjemmeplejen Beder mallingHjælpereFuldtid30-37
Hjemmeplejen BederUfaglærtFuldtid37-?
Formanden har ordet: Smid ikke de ansatte ud
Plejehjem trækker jobannoncer tilbage
Mange ledige stillinger indenfor social- og sundhedsområdet
SOSU-skolen: Eleverne tror på fremtiden
Hurtigst flere uddannede i institutionerne
Pædagogiske assistenter løfter kvaliteten
Sektorårsmøder FOA Århus 2021
Oversigt alle fagblade

Hvis du har en god historie, så skriv en kort meddelelse til os. Send gerne dit telefonnummer, så kan vi hurtigere kontakte dig.

Kolofon:

Ansvarshavende redaktør:
Mette Fuglsig Schjødt, formand, FOA Århus
Email: mefu@foa.dk
Telefon: 4697 3212
Mobil: 2968 4111

Opsætning og drift af fagbladet-foa-aarhus.dk
Peter Justesen
Email: peju@foa.dk
Telefon: 4697 3234
Mobil: 2622 3846

Meld en kollega ind - og få et gavekort

Forhandlingerne om overenskomsten nærmer sig. Dem, der er medlem senest 1. februar 2024, er sikret penge, hvis det ender med strejke eller lockout.

Du er godt på vej mod et gavekort på 300 kroner, når du anbefaler en kollega et medlemskab af FOA.

Sådan bliver din kollega medlem

Lad din kollega melde sig ind online eller bestil et opkald til vedkommende. I begge tilfælde skal dine kontaktinfo oplyses for at du – som anbefaler – kan få et gavekort.

Formanden har ordet: Generalforsamlingsgaranti
Ny struktur i Sundhed- og Omsorg kan give problemer
Vi stod sammen som TR-gruppe
Tillidsrepræsentanter på tværs
Se dagsorden til generalforsamling i april her
Oversigt alle fagblade