Når kommunerne skal gøre ambitionen om mere uddannet personale til virkelighed og samtidig leve op til minimumsnormeringerne, så får kommunerne meget uddannet arbejdskraft for pengene, hvis de vælger at uddanne de ufaglærte pædagogmedhjælpere til erhvervsuddannede pædagogiske assistenter. Grundlønnen for en pædagogisk assistent ligger nemlig ca. midt imellem den ufaglærte pædagogmedhjælpers og pædagogens.
– Kommunerne bør få øjnene op for værdien af den pædagogiske assistent-uddannelse, som kan give et kvalitetsløft i daginstitutionerne, siger Jack Hougård Kristensen.
Han mener, at flere pædagogiske assistenter er en både rationel og hurtig løsning, når kommunerne skal forbedre den pædagogiske kvalitet i daginstitutionerne.
FOA Århus dækker Aarhus, Odder og Samsø kommuner.