Velfærden fik et godt valg

Af Inge Jensen Pedersen

Supersygehusene, som vores lokale Aarhus Universitetshospital, AUH, er et af de områder, der her og nu har brug for en bedre økonomi. De store sygehuse er voldsomt underfinansierede, og fordi AUH er det første supersygehus, så står konsekvenserne lige nu klarest her. Underfinansieringen betyder så kraftige besparelser, at vigtige funktioner er truet ligesom personalets helbred, der lider under et stadigt mere skrantende arbejdsmiljø.

Under valgkampen markerede mange politikere, at AUH skal have en økonomisk håndsrækning, så hospitalet kan fungere, og det er nu de skal levere, så hospitalet undgår de ødelæggende besparelser, som er på vej. 

Under valgkampen lovede flere politikere bedre normeringer i daginstitutionerne og mere uddannet personale. Også her skal politikerne nu holde deres løfter. Der er behov for, at flere ufaglærte pædagogmedhjælpere kan blive uddannede pædagogiske assistenter, og minimumsnormeringer må sikre, at der er en nedre grænse for, hvor lidt voksenkontakt små børn skal nøjes med i hverdagen.

Samtidig er det vigtigt, at et nyt Folketing har fokus på den anden ende af livet, hvor befolkningen jo også har brug for stærkt forbedrede velfærdsordninger. Ældreplejen – både plejehjem og hjemmepleje – har brug for flere ressourcer, så de ældre kan få en værdig behandling, og personalet kan få et anstændigt arbejdsmiljø. Der er alt for travlt i ældreplejen, og der er tale om en ond cirkel, der skal brydes, for de ofte utilfredsstillende arbejdsbetingelser gør det vanskeligt at tiltrække nok kvalificeret personale til jobs, der ellers handler om noget så meningsfuldt som at hjælpe andre mennesker.   

De offentlige velfærdsordninger har i det hele taget brug for et løft – det gælder for eksempel også i forhold til skolerne, psykiatrien, de socialt udsatte og den kollektive trafik.

Det kræver, at det nye Folketing og den ny regering løsner de stramme økonomiske rammer om kommuners og regioners økonomi og giver dem lov til at bruge flere penge på velfærd.

Og det kræver, at færre skattekroner går til bureaukrati, og flere bliver brugt på velfærd. Et oplagt forslag er, at kommunerne selv får lov at vælge, om de vil have fritvalgsordninger i hjemmeplejen. Ordningerne kræver en bureaukratisk drift, der har fokus på enkeltydelser, som kan prisfastsættes, fremfor den ældres samlede situation. Og ordningerne kræver bureaukrati til at udvælge og kontrollere de private firmaer.   

Jo, velfærden havde det godt på valgdagen – det skal velfærden også have i hverdagen.    

Formanden har ordet
Byggebesparelser på AUH giver problemer
Stadig flere børn til færre voksne
Vikærgården: Mellem hospital og hjem
Oversigt alle fagblade

Hvis du har en god historie, så skriv en kort meddelelse til os. Send gerne dit telefonnummer, så kan vi hurtigere kontakte dig.

Kolofon:

Ansvarshavende redaktør:
Mette Fuglsig Schjødt, formand, FOA Århus
Email: mefu@foa.dk
Telefon: 4697 3212
Mobil: 2968 4111

Opsætning og drift af fagbladet-foa-aarhus.dk
Peter Justesen
Email: peju@foa.dk
Telefon: 4697 3234
Mobil: 2622 3846

Meld en kollega ind - og få et gavekort

Forhandlingerne om overenskomsten nærmer sig. Dem, der er medlem senest 1. februar 2024, er sikret penge, hvis det ender med strejke eller lockout.

Du er godt på vej mod et gavekort på 300 kroner, når du anbefaler en kollega et medlemskab af FOA.

Sådan bliver din kollega medlem

Lad din kollega melde sig ind online eller bestil et opkald til vedkommende. I begge tilfælde skal dine kontaktinfo oplyses for at du – som anbefaler – kan få et gavekort.

Formanden har ordet: Generalforsamlingsgaranti
Ny struktur i Sundhed- og Omsorg kan give problemer
Vi stod sammen som TR-gruppe
Tillidsrepræsentanter på tværs
Se dagsorden til generalforsamling i april her
Oversigt alle fagblade