Pædagogiske assistenter løfter kvaliteten
To pædagogiske assistenter fortæller, hvordan de og deres uddannelse bliver brugt i hverdagen.
En faglighed bundet op på praksis:
I 19 år har Joan Karlsen arbejdet i Vuggestuen Lillefod, Aarhus Kommune, hvor hun først var ufaglært pædagogmedhjælper. I 2010 blev hun pædagogisk assistent.
– Det var dejligt at få nogle redskaber, jeg kunne bruge i min hverdag – at få en faglighed, der er bundet op på praksis, siger Joan Karlsen og fortæller, at den pædagogiske assistent-uddannelse gav hende en viden om børns udvikling, psykologi og ikke mindst motorik, som fylder meget i uddannelsen. Hun havde også værkstedsfag og musik, der gav inspiration til at kunne stå for daglige aktiviteter sammen med børnene.
Som faglært pædagogisk assistent har Joan Karlsen fået sit eget ansvarsområde:
– Jeg har bragt sansemotorikken ind i vuggestuen og står for at klæde de andre på. Jeg bliver også brugt i dagtilbuddet, hvis der er børn, der bøvler med motorikken, siger hun og fastslår, at hun i det hele taget har fået mere indflydelse.
– Fordi jeg har fået viden og redskaber til at tale med pædagogerne, om det vi laver, fortæller Joan Karlsen.
Hun vurderer, at flere ufaglærte pædagogmedhjælpere ville blive på området, hvis de uddannede sig til pædagogiske assistenter.
– Jeg håber da, at de ville få lov til mere – for eksempel forældresamtaler – og så bliver arbejdet jo mere interessant, mener Joan Karlsen, som har en opfordring til erfarne pædagogmedhjælpere.
– Det kan godt være, at det er længe siden, du gik i skole, men du vil få en faglighed, der giver dig mere at byde ind med, og det skal nok gå, siger hun.
Uddannelse og erfaring giver flere pædagogiske refleksioner:
Thomas Erritzøe har siden 1985 arbejdet i Odder Kommunes daginstitutioner – først som ufaglært pædagogmedhjælper og siden 2001 som pædagogisk assistent.
Det var en god oplevelse, da Thomas Erritzøe tog den pædagogiske assistent-uddannelse – eller pædagogisk grunduddannelse – som det hed dengang i 2001.
– Jeg havde et år, hvor jeg fik mulighed for at reflektere over, hvad jeg lavede; og det var dejligt, husker han.
Han oplever, at uddannelsen og hans erfaring også i dag gør, at han reflekterer over sin pædagogiske praksis.
– For eksempel over, at man selvfølgelig kan lave sjov og ballade, men at man jo ikke skal gejle børnene så meget op, at kollegaerne får ekstraarbejde med grædende børn og skrammede knæ, forklarer Thomas Erritzøe.
Han oplever også, at han har flere kompetencer; at ledelsen giver ham lov til mere.
– Jeg tager alene på ture med børnene; det gør en ung ufaglært ikke, siger Thomas Erritzøe.
Den pædagogiske assistent er meget glad for sit arbejde og mener, at han var fortsat i det, også selvom han ikke var blevet uddannet. Men han vurderer, at uddannelsen fastholder en del andre.
– Så har de papir på, at de er uddannet på området og bliver her i stedet for at søge over i noget andet på et tidspunkt, forklarer Thomas Erritzøe.
