Nyt TR-kursus har fokus på at organisere kollegaer

Af: Anders Schou-Hedegaard

FOA har den styrke, som medlemstallet på FOA-arbejdspladserne viser, og det skal alle kollegaer vide.

Hvorfor er det egentligt så vigtigt, at ansatte på FOA-arbejdspladser også er medlemmer af fagforeningen? Og hvordan tager tillidsrepræsentanter snakken med kollegaer, der ikke er medlemmer? Et nyt organiseringskursus skal give tillidsrepræsentanter klare svar på netop de to spørgsmål, og det første kursusforløb med ni deltagere sluttede 12. december.

– Det handler meget om, hvorfor vi overhovedet er her som fagbevægelse. Vi skal forhindre, at folk bliver trådt på, sikre at de bliver behandlet ordentligt og at aftaler bliver overholdt. Og det er jo ikke sikkert, at arbejdsgiverne vil lytte, hvis vi ikke er mange nok, siger Jens Otto Sand, der underviste på kurset.

– Faktisk kan jeg godt forstå, hvis arbejdsgivere stiller spørgsmålstegn ved en fagforenings ret til at repræsentere et område, hvor de for eksempel kun organiserer en tredjedel af de ansatte, siger han.

Jens Otte Sand (tv) og Charlotte Gress (i midten)

Underviseren understreger, at kurset derfor handler om grundlaget for den danske model, hvor repræsentanter for lønmodtagere og arbejdsgivere aftaler de overenskomster, der fastlægger folks løn og arbejdsforhold.

Organiseringskurset skal give tillidsrepræsentanterne argumenter – og ikke mindst de grundlæggende. Men kurset skal også give tillidsrepræsentanterne idéer til, hvordan de kan gribe selve samtalen an, når de vil give ikke-medlemmer blandt kollegaerne et godt tilbud om FOA-medlemskab.

Jens Otto Sand mener, at tillidsrepræsentanterne skal være opmærksomme på, at den slags organiseringssamtaler sjældent er ens. I stedet skal de overveje, hvad der kan forhindre en organisering – hos dem selv og hos den pågældende kollega, og hvordan forhindringerne kan overvindes:

– Hvis tillidsrepræsentanten for eksempel føler sig lidt genert overfor kollegaen, kan det så hjælpe, hvis tillidsrepræsentanten har noget skriftligt materiale, som hun kan stikke i hånden på vedkommende?

Tilsvarende skal tillidsrepræsentanterne have fokus på, at kollegaerne kan have forskellige forudsætninger.

– Det giver en stor forskel på udgangspunktet for samtalen, om kollegaen er en ung, der snart skal ud at rejse og vil spare penge, eller der er tale om en ældre kollega, som har mistet tilliden til fagforeninger, forklarer Jens Otto Sand.

Organiserede en kollega

Charlotte Gress er pædagogisk assistent og tillidsrepræsentant for Dagtilbuddet Ellekær i Aarhus Kommune. Hun har også tidligere været tillidsrepræsentant, men har haft en periode på 10 år uden tillidshverv.

– Så det er rart at få genopfrisket, hvordan det er nødvendigt, at langt de fleste står sammen i fællesskabet, hvis fagforeningen skal have noget at skulle have sagt. Og at ellers kan arbejdsgiverne jo faktisk gøre, hvad fanden de vil, siger hun.

Tillidsrepræsentanten er glad for de konkrete redskaber, hun fik på kurset.

– Der var gode fif til, hvad man kan sige. For eksempel hvad der sker, hvis medlemstallet i FOA falder så meget, at fagforeningen ikke længere kan aftale ordentlige løn- og arbejdsforhold med arbejdsgiverne, siger Charlotte Gress, som har organiseret en kollega i løbet af kursusperioden.

Høj organisationsprocent

Peter Arvid Dahl er plejehjemspedel i Aarhus Kommune og fortæller, at han er tillidsrepræsentant på et område, hvor der traditionelt er en høj organisationsprocent.

– Vi har kun nogle få, der står udenfor, så det gælder meget om at tage en snak med den enkelte, hvor jeg lægger vægt på at fortælle om det sociale og fællesskabet, og at det jo er FOA Århus, som forhandler vores løn-og arbejdsforhold, siger han.

Organiseringskurset var en konkret anledning til sådan en snak med kollega, der ikke er medlem af FOA.

– Vi talte om, hvad jeg havde beskæftiget mig med på kurset, og kollegaen vil nu overveje at melde sig ind, fortæller Peter Arvid Dahl.

Peter Arvid Dahl (th)

For underviser Jens Otto Sand har det været vigtigt, at fokus ikke er på kontingentkronerne, når tillidsrepræsentanterne organiserer, selvom kontingentet selvfølgelig er en udgift for den enkelte og en nødvendig indtægt, hvis en organisation skal kunne forsvare og forbedre medlemmernes løn- og arbejdsforhold.

– Det handler mere om, at fællesskabet er stærkere, jo flere der deltager. Og at fagforeningen er et naturligt fællesskab for folk, der laver det samme på en arbejdsplads og står sammen om at få mest muligt ud af det, siger han.

Formanden har ordet: Har du talt organisering med din kollega i år?
Ansatte i privat plejefirma fik brug for deres fagforening
Organisering på SOSU Østjylland er vigtigt for FOA Århus
Nyt TR-kursus: Derfor er flere medlemmer vigtigt
Oversigt alle fagblade

Hvis du har en god historie, så skriv en kort meddelelse til os. Send gerne dit telefonnummer, så kan vi hurtigere kontakte dig.

Kolofon:

Ansvarshavende redaktør:
Mette Fuglsig Schjødt, formand, FOA Århus
Email: mefu@foa.dk
Telefon: 4697 3212
Mobil: 2968 4111

Opsætning og drift af fagbladet-foa-aarhus.dk
Peter Justesen
Email: peju@foa.dk
Telefon: 4697 3234
Mobil: 2622 3846

Meld en kollega ind - og få et gavekort

Forhandlingerne om overenskomsten nærmer sig. Dem, der er medlem senest 1. februar 2024, er sikret penge, hvis det ender med strejke eller lockout.

Du er godt på vej mod et gavekort på 300 kroner, når du anbefaler en kollega et medlemskab af FOA.

Sådan bliver din kollega medlem

Lad din kollega melde sig ind online eller bestil et opkald til vedkommende. I begge tilfælde skal dine kontaktinfo oplyses for at du – som anbefaler – kan få et gavekort.

Formanden har ordet: Generalforsamlingsgaranti
Ny struktur i Sundhed- og Omsorg kan give problemer
Vi stod sammen som TR-gruppe
Tillidsrepræsentanter på tværs
Se dagsorden til generalforsamling i april her
Oversigt alle fagblade