Fagforeningsfryns

Af: Anders Schou-Hedegaard

FOA Århus medlemmer har andre fordele end de traditionelle faglige fagforeningsfordele. Medlemmerne har adgang til rabatter, attraktive forsikringer og spændende medlemsarrangementer.

Et fagforeningsmedlemskab giver indflydelse på løn- og arbejdsforhold, fordi FOA-medlemmerne stemmer om de aftaler – overenskomster – med arbejdsgiverne, der lægger en bund under forholdene. Medlemmerne kan få hjælp, hvis arbejdsgiverne ikke overholder aftaler, eller hvis de har brug for anden hjælp, der har med arbejdet at gøre.
Gennem overenskomsterne sikrer FOA-medlemmerne hinanden, sådan at en arbejdsgiver ikke kan presse enkeltpersoner til at acceptere ringere forhold. Og fællesskabets styrke kan også sikre andre fordele, man kunne kalde fagforeningsfryns, som for eksempel rabatter.

PlusKort

Alle FOA-medlemmer kan få PlusKort, som de kan downloade, hvor de plejer at hente apps. Pluskort kan give en række besparelser i hverdagen, rabatterne er typisk på 5-25%, og der er rabatter på tøj, bilreparationer, rejser, forlystelser og meget andet. Du kan læse mere om PlusKort her https://pluskort.dk/

Pensam

De fleste FOA Århus-medlemmer har deres pension i PenSam.  Her kan kunderne hvert fjerde år stemme, når der er valg til de såkaldte Forbrugergrupper, som har indflydelse på, hvordan selskabet indretter pensionen.  

PenSam-selskaberne giver medlemmerne FOA-fordele på flere andre områder. For eksempel kan alle FOA-medlemmer få en lønkonto med 3% rente i PenSam Bank og PenSam Forsikring har en indboforsikring, som Forbrugerrådet Tænk i februar 2022 kårede til Bedst i Test. Også FOA-medlemmers forældre og voksne børn kan tegne forsikringer i selskabet.

Du kan læse mere PenSam-selskaberne og fordelene her på https://www.pensam.dk/

TJM Forsikring

FOA Århus har et samarbejde med TJM Forsikring. Alle fagforeningens medlemmer kan tegne en forsikring i selskabet, og når FOA Århus medlemmer er kunder, kan deres børn også få TJM-forsikringer. Mange medlemmer har gennem tiden sparet penge på forsikringerne, og Forbrugerrådet Tænk kårede i december 2021 TJM Forsikring til Bedst i Test, når det gælder samlede forsikringspakker. Du kan læse mere om Tjenestemændenes Forsikring her https://tjm-forsikring.dk/

Laila sparede 3500

Der var positiv kontant afregning, da social- og sundhedshjælper Laila Mikkelsen flyttede alle sine forsikringer til TJM Forsikring.

– Jeg sparede rigtig meget; 3500 kr. om året, fortæller hun. Laila Mikkelsen er tillidsrepræsentant og har inspireret flere af sine kolleger, så de også har sparet penge på deres forsikringer.

Her har det haft betydning, at TJM Forsikrings bilforsikringer er ens uanset, hvor du bor.

– Der er en pæn gevinst, når du bor i områder, hvor mange selskaber kræver en ekstra høj pris for en bilforsikring, forklarer Laila Mikkelsen.

Hun har kun positive erfaringer, når hun har haft brug for selskabet og er glad for kontakten med TJM’s ”forsikringstillidsmænd”, som selskabet kalder sine kunderådgivere.

– Man kan mærke, at det er mennesker, der også har et almindeligt arbejde, og som ofte laver det her mellem klokken 16 og 20, siger Laila Mikkelsen.

Billige ferieboliger

Medlemmer af både FOA Århus og TJM Forsikring har adgang til billige ferieboliger. Du kan læse mere om ferieboligerne, se om de er ledige – og evt. booke en feriebolig her   FOA Login (bookhus.dk)

Flere medlemsfordele
FOA Århus har endnu flere fordele – både traditionelt faglige og andre. Du kan få mere at vide om de mange medlemsfordele på FOA Århus hjemmeside på https://www.foa.dk/afdelinger/foa-aarhus/medlemsskab og her https://www.foa.dk/afdelinger/foa-aarhus/medlemstilbud

Hos FOA Århus har du helt eksklusivt mulighed for at få forsikringer hos Tjenestemændenes Forsikring, der flere gange er blevet fremhævet som en meget billig forsikring. 

Med FOA Pluskort får du rabat på en lang række oplevelser – blandt andet Tivoli Friheden i Aarhus. Læs mere om de mange fordele ved FOA Pluskort her.

Betaler du for meget for dine forsikringer? Som medlem af FOA har du adgang til gode, billige forsikringer hos PenSam.

Får du nok ud af dine penge i banken? Vil du have en lønkonto med en af landets højeste renter? Har du en bank, hvor du kan få en gebyrfri hverdag og din egen rådgiver?